I godt to år havde en lille gruppe af danskere arbejdet intensivt mod regeringens måde at håndtere coronakrisen på. Få personer med høje stemmer og en stor rækkevidde.
24. februar 2022 invaderede Vladimir Putins Rusland nabolandet Ukraine. Og så skete der med ét slag en opsigtsvækkende drejning hos en række af de mest hardcore coronaskeptikere. Udviklingen følges tæt og med stor bekymring.
»Det var så påfaldende. 24. februar viste det sig, at dem, der havde haft meget stærke holdninger til coronavaccine, pludselig var meget imod Zelenskyj.«
Ordene kommer fra militæranalytiker Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet. Hun arbejder til dagligt med informationskrig.
Og her nærmer vi os.
»Mange af dem, der var prominente antivaxxere, var pludselig pro-russiske,« uddyber hun.
Den udvikling er en, man følger med lige dele frygt og interesse hos eksempelvis Forsvarsakademiet.
Men også hos de danske efterretningstjenester. Det fortæller en dansk ekspert på området:
»Der er en øget bekymring hos efterretningstjenesterne omkring de systemkritiske grupper. Så det viser, at det kræver en vis opmærksomhed,« siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Gennem coronapandemien har han fulgt danskernes adfærd tæt.
Selvom han ikke har lavet en nærmere undersøgelse af det, så har han også bidt mærke i, at flere personer, som har udtrykt skepsis i forhold til coronahåndteringen, meget hurtigt skiftede til teorier om Ukraine efter Ruslands invasion.
»Det er ikke overraskende, for den største faktor, der gør sig gældende for at en person begynder at tro på en konspirationsteori, er, at man allerede tror på en anden konspirationsteori,« siger Michael Bang Petersen.
En af de helt centrale bekymringer om det pludselige skifte handler om Ruslands indflydelse.
For mange af de holdninger, antivaxxerne udtrykte om Ukraine, var lig dem, der blev spredt fra medier og profiler i Rusland med Putins bedste i tankerne.
For Jeanette Serritzlev lignede det ikke et tilfælde.
»Mange af de holdninger, som kom frem, var en-til-en de samme holdninger, som man så hos et medie som Russia Today (RT, red.),« siger hun.
Hun vil ikke nævne konkrete profiler. Men det, Jeanette Serritzlev og hendes kollegaer bed mærke i, var en storm.
Både af falske profiler på sociale medier, men også af kendte danske og udenlandske. Ægte mennesker.
Hos Forsvarskademiet er man ekstra opmærksom på udviklingen. Det skyldes noget, man allerede så under coronapandemien.
»Under corona var det tydeligt, at Rusland i det stille hjalp antivaxxer-miljøerne i Vesten. Ikke noget stort, men de støttede dem,« siger Jeanette Serritzlev.
»De samme antivaxxer-miljøer kan Rusland nu bruge til at sprede anti-Ukraine historier nu,« uddyber hun.
Hvad der samler de personer, som er imod vaccine og nu støtte til Ukraine og præsident Volodymyr Zelenskyj er en generel udtalt skepsis mod myndigheder og autoriteter.
Nogle dele af det miljø kan også have en tendens rettet mod konspirationsteorier.
»Corona var med til at styrke de her netværk af antiautoritære personer. De blev forenede under pandemien. Og nu har Rusland så formået at benytte dem til at få sin propaganda ud,« forklarer Jeanette Serritzlev.
