Årets sidste måned markerer den tid, der kan blive begyndelsen på enden af coronaepidemien.
Flere vacciner mod covid-19 er nu så langt, at vi kan begynde at vaccinere – måske allerede i januar, meddelte Lægemiddelstyrelsen tirsdag. Men når det kun er 11 måneder siden, verden hørte om corona første gang, hvor sikre kan vi så være på de våben, der lige nu udvikles mod den?
B.T. har talt med professor i molekylær biologi og genetik ved Aarhus Universitet Rune Hartmann og medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen Nikolai Brun.
De er begge klar til at stille sig i kø, når den første vaccine bliver godkendt til brug i Danmark.
Det ved vi om: Teknologien
En af de bekymringer, der har været om de nye vacciner mod covid-19, er, om de er blevet udviklet for hurtigt.
Tidligere vacciner har taget årevis at udvikle, men det har det faktisk også gjort denne gang, fortæller professor Rune Hartmann.
For selv om covid-19 er en ny sygdom, så har den teknologi, vaccinerne anvender, været undervejs i mange år.
»Da verden blev ramt af sars-virus i 2002, begyndte man at forberede sig på et scenarie som det her, og man har de seneste 15 år arbejdet på at udvikle de teknologier, som bruges i de nye coronavacciner,« fortæller Rune Hartmann.
Han forklarer, at to af de kandidater, som er længst, gør brug af et kendt og afprøvet skelet, hvor man indsætter en kunstig fremstillet del af virussens genetiske materiale.
På den måde får man kroppens egne celler til at producere antistoffer mod de proteiner, som virus bruger til at trænge ind i kroppens celler.
En teknologi, der allerede anvendes. Blandt andet i vacciner mod zikavirus.
Så er vaccinen også tilsat en såkaldt adjuvans, der skal overbevise immunforsvar om, at der er en infektion, så kroppen producerer de antistoffer, der gør den i stand til at bekæmpe coronavirus.
Adjuvans kender vi også fra mange andre vacciner. Blandt andet dem i børnevaccinationsprogrammet.
»Man har ikke opfundet noget nyt til det her. Det har man med vilje valgt,« siger Rune Hartmann.
Derfor har vi også allerede en god ide om, hvilke bivirkninger der kan være forbundet med de nye vacciner.
Det ved vi om: Bivirkningerne
Lægemiddelstyrelsen gennemgår først forsøgene for de nye coronavacciner i forbindelse med godkendelsen af dem, men medicinsk chef i styrelsen Nikolai Brun fortæller, at de mest almindelige bivirkninger ved vacciner generelt er hævelse og rødme det sted, man bliver stukket, og feber i en dags tid.
Og eventuelle bivirkninger opstår stort set altid umiddelbart efter vaccinationen.
»Vi har haft vacciner på markedet siden koppervaccinen (Danmark begyndte at vaccinere mod kopper i begyndelsen af 1800-tallet, red.), så vi ved godt, hvornår folk begynder at få reaktioner,« fortæller han.
Derfor giver det i Lægemiddelstyrelsen heller ikke anledning til bekymring, at forsøgene med den nye coronavaccine ikke har stået på i flere år.
Nikolai Brun fortæller også, at godkendelser af de nye coronavacciner formentlig vil være betinget af, at virksomheden fortsætter med at overvåge og forske i vaccinens sikkerhed.
Han understreger også, at en vaccine kun bliver godkendt, hvis virksomheden kan dokumentere, at den er sikker.
Det ved vi om: Forsøgene
»De forsøg, der bliver lavet lige nu, er de største forsøg med vacciner, vi nogensinde har set, og det giver rigtig god mulighed for både at finde almindelige og sjældne bivirkninger,« siger Nikolai Brun.
Vaccinerne fra medicinalvirksomhederne Moderna og Pfizer/Biontech, der begge bygger på den samme RNA-teknologi, som Rune Hartmann har redegjort for, har tilsammen haft over 70.000 personer med i deres forsøg med vaccinen.
Ingen har ifølge virksomhederne oplevet nogen alvorlige bivirkninger.
Det ved vi om: Målgruppen
Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at ældre, kronisk syge og ansatte i sundhedssektoren står først i køen, når vaccinen bliver frigivet.
En målgruppe, som vaccinerne er testet til.
Blandt andet Pfizer/Biontech har specifikt undersøgt, hvordan vaccinen virker i ældre personer over 65 år.
Ofte har de ikke ligeså god effekt af vacciner som yngre personer, men Pfizer/Biontech så alligevel en effekt i den ældre målgruppe på 94 procent.
Virksomheden er aktuelt ved at teste vaccinen på børn ned til 12 år, og netop den type forsøg kan vi sagtens vente på i Danmark, fortæller Nikolai Brun.
Men at også unge, raske mennesker på sigt har stor fordel af den nye vaccine, er Rune Hartmann ikke i tvivl om.
»Vi ser masser af unge mennesker, som får alvorlige sygdomsforløb og bliver hårdt ramt af alvorlige senfølger. Og det skal vi hele tiden huske, når vi taler om en vaccine. Alternativet til vaccinen er, at alle skal smittes med coronavirus.«
