Budskabet var klokkeklart fra Mette Frederiksen mandag aften.

Hvis danskerne overholder restriktionerne og opfordringerne de næste to uger, kan Danmark måske blive åbnet gradvist op efter påske.

Statsministeren var ikke synderligt konkret i den 'gradvise åbning', men ifølge to eksperter skal der to tykke streger under gradvis.

Og ifølge dem kan du også godt skyde en hvid pind efter at kunne tage på restaurant, holde fødselsdag eller opleve lidt kunst på et museum i nærmeste fremtid.

Men hvad er egentligt det realistiske scenarie efter påsken og ugerne frem? Hvad vil åbne først, og hvad vil man vente med fra statens side?

Det har B.T. fået to førende eksperter til at give deres bud på.

Den første er Jan Pravstgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.

Hans klare vurdering er, ligesom Mette Frederiksen også indikerede mandag aften, at det måske kun vil være forsvarligt at åbne samfundet meget stille op på skole- og uddannelsesområdet.

»Man kan gøre det, at man lukker skolen op for de ældste elever, så de kan komme til eksamen, men holder de andre klasser hjemme resten af skoleåret. Der er ingen grund til at sende en halv million børn i skole i disse tider,« vurderer Jan Pravstgaard Christensen.

Herudover forestiller han sig, at man kan afvikle eksaminer og obligatoriske øvelser og kurser på andre uddannelsesinstitutioner, ligesom man ved hjælp af en særlig test kan få gang i arbejdslivet.

»Hvis man kan få tjekket, hvem der har været smittet, kan man også få mere gang i virksomhederne ved at sætte folk på arbejde, som ikke kan blive smittet eller kan smitte andre, men det kræver, at vi kan teste for antistoffer,« siger han.

Her er der altså tale om skoler og arbejdspladser, men hvad med vores fritid? Hvad med caféer, større arrangementer og museumbesøg?

»Restauranter, koncerter og idrætsinstitutioner? Det er urealistisk, at det kommer til at åbne foreløbigt, og man bliver skuffet, hvis man tror det. Det vil give alt for mange tilfældige møder mellem folk, og det samme er tilfældet med festivaler.,« siger han.

Professoren understreger, at regeringen efter alt at dømme har defineret en 'række bølger', så man kan åbne samfundet gradvist op.

Første bølge er fundamentale ting som skole, administration og erhvervslivet, hvorefter man i næste bølge kan kigge på service- og foreningslivet.

Og netop derfor vil man også se, at vi skal vente til en af de sidste bølger, før åbne grænser og store forsamlinger vil blive en realitet igen.

»Roskilde Festival vil eksempelvis være hasarderet, for der er rigtig mange mennesker, der bor under kummerlige forhold, og hygiejnen vil på ingen måde være særlig god,« siger Jan Pravstgaard Christensen og fortsætter:

»Så hvis folk går og tror, at deres værdi ændrer sig markant efter påske, så må jeg skuffe dem. Det tror jeg ikke, den gør.«

Søren Riis Paludan, virolog og professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, er enig med Jan Pravstgaard Christensen.

»Og hvad så med store forsamlinger? Puha, det er en helt anden bølge, og det vil formentligt være meget senere end de samfundets kernefunktioner, uden at jeg tør komme med et bud,« siger virologen.

Han forestiller sig også, at Mette Frederiksen og regeringen vil få klaret nogle eksaminer og måske får sendt danske elever afsted i folkeskolen på forskellige dage efter påske, hvis tallene fortsat ser gode ud.

Men han understreger også en væsentlig ting.

»Man skal altså ikke tolke det, som om samfundet åbner decideret op. Det vil være første bølge, og så kan man bagefter i næste bølge kigge på servicelivet med restauranter og kulturinstitutioner, hvor man er samlet mange mennesker,« siger han.

Sagen er nemlig den, at man ikke kan kontrollere, hvem der sætter sig på en restaurant eller går på et museum, men så er der også det økonomiske aspekt.

»Det handler også om økonomi, så man vil først og fremmest se på at få åbnet op for samfundets kerne, hvilket jo er skoler, administration og arbejdslivet,« siger Søren Riis Paludan.