'Gå aldrig alene hjem fra en bytur, hvis du er ung pige', 'jeg kan ikke forstå, at hun ikke har mere tøj på'.
'Måske at drikke lidt mindre kunne hjælpe' og 'I unge piger kan jo bare lade være med at sætte jer ind i andre mænds biler'.
Sådan lyder blot nogle af de Facebook-kommentarer, som folk har skrevet under B.T.s artikler om 22-årige Mia Skadhauge Stevns forsvinden.
Og det er et kæmpe problem, når folk fokuserer på, hvad Mia Skadhauge Stevn og andre unge kvinder skal ændre i deres adfærd for at undgå at blive udsat for noget kriminelt.
Det mener blandt andre kønsforsker Mira Skadegård fra Aalborg Universitet.
»Det er en form for gaslighting, for det, de siger, er, at det forventes, mænd er så farlige, at du ikke skal sætte dig ind i en bil – hvorfor vender vi den ikke om og er bekymrede for, at vi har en kultur, hvor det er farligt at sætte sig ind i en bil med mænd?« spørger Mira Skadegård og fortsætter:
»Den unge kvinde er blevet fuld og har taget et lift hjem. Det er der virkelig mange mennesker, der kommer godt af sted med. Og fordi hun ikke kommer godt af sted med det, så skælder vi hende ud.«
Når man siger, det er kvinderne, der skal ændre sig, er det at springe over, hvor gærdet er lavest, mener kønsforskeren.
»Kvinderne kan ikke lave om på det, der ligger i magtrammen. Der kan først ske en ændring, når de, der har magten, ændrer adfærd,« siger Mira Skadegård og understreger, at det er mænd, der har magten, og at det i det her tilfælde også er mænd, der gør kvinder ondt.
Hun mener, at der generelt skal ændres i den måde, samfundet ser på unge kvinder:
»Kvinden bliver stadig set på som et tillokkende seksuelt væsen, og når hun så drikker sig fuld og gør sig sårbar, gælder der åbenbart nogle helt andre regler for hende, end der gør for unge mænd.«
Mandeforsker fra Roskilde Universitet Kenneth Reinicke, der blandt andet har skrevet bogen 'Mænd der krænker kvinder', er enig med Mira Skadegård.
Han kalder det victimblaming, når vi siger, 'unge kvinder bør ikke gå alene hjem', og mener i stedet, at vi bør diskutere, hvorfor det hovedsagelig er mænd, som begår vold, voldtægter og drab.
»Men det forfærdelige er, at det kan vi kun holde ud at diskutere til en vis grænse – og når vi så har nået den, vender vi den om igen og siger: 'Jamen, for helvede, hun var jo også stiv, hun render rundt der i bare arme, hvad fanden tænker hun på?'«
Hvorfor gør vi det?
»Mænd har været det her usynlige, privilegerede køn. Vi har ikke været vant til at problematisere og diskutere mænd som socialt køn. Vi har ikke været vant til at stille spørgsmålet, hvor banalt det end er: 'Hvorfor gør mænd det her?'«
Kenneth Reinicke fortæller, at det er nemmest at sige: 'Du skal som kvinde tage hensyn – det er ikke mig, der skal ændre min adfærd'.
»Man burde i lang større grad have fokus på den måde, drenge og mænd bliver opdraget og socialiseret,« siger mandeforskeren.
Morten Emmerik Wøldike, der er chefkonsulent og teamleder for køn og ligestilling ved Institut for Menneskerettigheder, tilslutter sig de to andres kritik af måden, hvorpå fokus drejes over på, at Mia Skadhauge Stevns adfærd skulle være forkert.
»Vi har et problem med, at mænd dræber kvinder i Danmark. Dét skal vi gøre noget ved og forhindre, at det sker – vi skal ikke sige, at kvinder skal rette ind og ændre deres adfærd,« siger Morten Emmerik Wøldike og afslutter:
»Der er intet forkert i det, den her unge kvinde har gjort.«
