Der er tale om en klar eskalering fra den russiske præsident Vladimir Putins side. 

Det siger lektor Tom Røseth fra Forsvarets Høgskole (FHS) til norske Dagbladet, efter et passagertog på vej fra den ukrainske hovedstad Kyiv til den polske hovedstad Warszawa søndag blev ramt af et russisk droneangreb nær grænsen til Polen.

Angrebet kom umiddelbart efter, at en række europæiske sikkerhedsrådgivere havde forladt området i andre tog. 

Blandt dem var Storbritanniens tidligere premierminister Boris Johnson, og den tidligere CIA-direktør og general David Petraeus.

Boris Johnson var i sin tid som premierminister i Storbritannien en ubetinget Ukraine-støtte, og det samme har hans tre efterfølgere i Downing Street 10 været.  

»Det er en eskalering, uanset om det var en strategisk besked, eller om de rent faktisk gik efter VIP-togene. Hvis det sidste er tilfældet, er vestligt personale i Ukraine nu mere udsat,« siger Tom Røseth. 

Han mener, det er svært at sige, om Rusland rent faktisk ønskede at ramme de vestlige embedsmænds tog, eller om målet var at skræmme.

Angrebet er ikke et isoleret tilfælde. De tyske myndigheder mener også, at Rusland stod bag et forsøg på et droneangreb mod Leipzig/Halle-lufthavnen i august måned.

»Rusland tager nu større risici i forholdet til Vesten,« siger Røseth.

Iver B. Neumann, direktør ved tænketanken Fridtjof Nansen-instituttet (FNI), betegner det også som en klar eskalering fra russisk side.

Søndag mødtes den tidligere britiske premierminister Boris Johnson med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.   Ukrainian Presidential Press Service Handout/EPA/Ritzau Scanpix

»Vi må gå ud fra, at det var bevidst og med vilje, at de angreb et tog med vestlige diplomater i nærheden. Det er en måde at understrege det budskab, som Rusland har fremsat i flere år: At alle stater, der hjælper Ukraine, opfattes som fjendtlige af Rusland, og at de ganske enkelt er i krig med dem,« siger han til Dagbladet. 

Ifølge de to eksperter er det et eksempel på, at Rusland hele tiden tester Natos grænser med angreb som skal afsløre, om forsvarsalliancen er klar til at reagere. 

Neumann mener samtidig, at det er en dristig russisk strategi, fordi landet udover at teste Nato også involverer sig på andre fronter - herunder i påvirkningskampagner, som skal forhindre det lille land mellem Ukraine og Rumænien, Moldovia, i at tilnærme sig EU.

Han mener slet ikke, at Rusland har styrken til at angribe på så mange fronter. 

»Det er interessant, at Rusland anser sig selv for at være stærkt nok til at gå så aggressivt frem på så mange fronter. Hvis vi ser på, hvilken styrke landet rent faktisk har, så er den ikke særlig stor. Så det her er en meget farlig facade, som Rusland opretholder i øjeblikket,« siger han.

Foruden angrebet i Ukraine, så har Rusland også mandag beskudt en dansk helikopter. Det skrev forsvaret i en pressemeddelelse sent mandag aften.

En russisk fregat affyrede således to flares mod helikopteren.

Den ene afskudte flare passerede på kort afstand af helikopteren.

Forsvarsminister Jeppe Bruus ser på hændelsen med stor alvor.

»Det er alvorligt. Det er et udtryk for, at grænserne er blevet flyttet i forhold til risikovilligheden fra russisk side,« siger ministeren.