Når man hiver 'Den danske sang' ud af sin samtid og ind i nutiden, går det galt, lyder det fra to musikkyndige.
Det mener pianisten Rasmus Skov Borring, der selv har fortolket sangen fra 1924, som onsdag er kommet på alles læber efter at det er kommet frem, at en mørk kvindelig underviser har følt sig krænket over, at sangen blev sunget til morgensang på CBS - og ovenikøbet har fået en undskyldning for det.
»Jeg er lidt overrasket over, at sangen fortolkes på den måde. Den kvindelige forsker ser ikke sangen i den samtid, den er skrevet i. Det er fint at hive sange ind i nutiden, men hvis man fortolker den en-til-en med nutidige briller, bliver det problematisk. Hvis man læser sange sådan, er der mange, man ikke kan bruge i dag,« siger han.
Rasnus Skov Borring er dog ikke i tvivl om, at sangen ville være helt anderledes, hvis den var skrevet i dag.
»Det ville skabe konflikt, og jeg ville nok også være kritisk over for ønsket om at komme med det budskab i dag,« siger han, som dog mener, at CBS skal fortsætte med at synge sangen.
»Det undrer mig, at man siger, at man nok ikke vil synge den igen. Hvorfor taler man ikke bare om, hvad den handler om? Jeg synes bare, man skulle sige, at den repræsenterer en del af vores kulturarv. Alle ved jo godt, at alle danske piger ikke er unge blonde piger,« siger Rasmus Skov Borring.
Sanger, tekstforfatter og komponist Anne Odgaard Eyermann minder også om, at man skal se sangen som en tekst, der er fra 1924.
»'Den danske sang' handler ikke om dig, mig eller en forsker på CBS. Den handler om den danske sang, historie og natur set med Kai Hoffmanns øjne i 1924. Han bruger et billede, hvor en anden forfatter sikkert ville benytte et andet. Jeg kan lide sangen, selv om jeg hverken er ung eller blond, og jeg vil være ærgerlig over ikke at kunne synge den fremover,« siger hun til B.T.
Foruden at være kirkemusiker og korleder i Virklund Kirke er Anne Odgaard Eyermann medlem af det udvalg, der er i gang med at vælge de sange, der skal være i den nye udgave af Højskolesangbogen, som udkommer i 2020.
Også i den nye version skal der være plads til lidt af hvert.
»Forhåbentlig kan alle finde sig selv i Højskolesangbogen, beskrevet i poesi og toner, som vi hver især og som folk kan identificere os med. I udvalget går vi efter de bedste sange og sigter samtidig mod en mangfoldighed af stemmer og udtryk inden for den ramme, som en fællessang er,« siger Anne Odgaard Eyermann, der ærgrer sig over debatten.
»Personligt er jeg bange for, at denne sag kan komme til at stå i vejen for en ellers vigtig samtale om alvorlige krænkelser.«
