I disse måneder går det faretruende stærkt på boligmarkedet, og især i hovedstadsområdet stiger priserne. Men det er svært at sige, om der er tale om en boligboble, som den vi oplevede tilbage i 2008 under finanskrisen.
»Ingen kan sige med sikkerhed, om vi er i en boble eller ej. Det er meget svært at forudse. Først hvis boligpriserne falder med et brag, er det nemt at konkludere efterfølgende, at man var i en boble, siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS til Berlingske.
Udtalelsen kommer i kølvandet på en coronakrise, der stik mod forventningerne har fået boligmarkedet til at koge og pustet priserne i vejret.
Ifølge eksperten er definitionen af en boble, at vi befinder os i en situation, hvor der ikke rigtig er nogen god forklaring på prisstigningerne, og at folk primært køber ud fra en forventning om at kunne tjene mange penge, og fordi man ikke har behov for boligen til at bo i.
Karsten Biltoft, vicedirektør i Nationalbanken med ansvar for finansiel stabilitet, mener ikke, der er tale om en boligboble lige nu.
Han forklarer til Berlingske, at prisstigningerne kan forklares med udgangspunkt i de lave renter, indkomstniveauet og boligbyrden.
Ifølge Boligsidens seneste udbudstal er der ultimo januar godt 25 procent færre huse til salg i hele landet i forhold til samme tidspunkt for et år siden.
Samme sides decembertal for hele landet viser, at ejerlejlighederne er steget 9,1 procent, husene 6,5 procent og sommerhusene 11,1 procent i forhold til december 2019.
I sin seneste prognose fra december forventer Nationalbanken, at priserne på huse vil stige 3,0 procent i 2021 og 2,7 procent i 2022.
