Det er forbudt at køre i studentervogn.

Det budskab når i disse dage ud til mange unge muslimer på sociale medier. Og det har store konsekvenser, lyder det fra eksperter.

B.T. har i en lang række artikler beskrevet, hvordan muslimske debattører med tusindvis af følgere i videoer og opslag på sociale medier opfordrer deres følgere til ikke at køre med i studentervogn.

Årsagen er, at det ifølge debattørerne er »haram« – altså forbudt for muslimer – køre med. Blandt andet fordi mænd og kvinder i strid med islamiske regler fester sammen.

En af de debattører, der har opfordret unge muslimske studenter til at fravælge studentervognen, er Aqeel Abu Osama.

Han er et fremtrædende medlem af den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir og har alene på det sociale medie TikTok tæt ved 13.000 følgere.

Når Aqeel Abu Osama og andre på sociale medier siger, at det er »haram« at køre i studentervogn, er det udtryk for social kontrol.

Sådan lyder det fra integrationsekspert Henrik Kokborg, der i årtier har arbejdet med emnet og i dag driver konsulentvirksomheden Integrationsinfo.

»Mange unge fra disse miljøer tør derfor ikke deltage i studenterkørslen, selv om de inderst inde gerne vil. De risikerer at blive stemplet som dårlige muslimer, blive udstødt fra fællesskabet eller at skulle lyve over for deres forældre og netværk,« siger han og tilføjer:

»Når danske fællesskaber på den måde fravælges af frygt for religiøs eller social sanktion, så har vi et integrationsproblem.«

Henrik Kokborg kalder for et eksempel på »skyldbaseret opdragelse«, som »burde bekymre langt flere«.

Også Thomas Hoffmann, der er islamforsker og professor ved Københavns Universitet, kalder opslagene og videoerne for »et slående eksempel« på social kontrol.

»Det er en tydelig opfordring til segregation, altså at holde sig til ens egne. Der er en meget stærk, aktiv afstandtagen til flertallet af Danmarks befolkning,« siger professor Thomas Hoffmann.
»Det er en tydelig opfordring til segregation, altså at holde sig til ens egne. Der er en meget stærk, aktiv afstandtagen til flertallet af Danmarks befolkning,« siger professor Thomas Hoffmann. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

»Det her er et klokkeklart eksempel på en helt traditionel, konservativ religiøsitet og et slående eksempel på, at den negative sociale kontrol lever i bedste velgående, og at den florerer for fuld skrue på sociale medier,« siger han.

Ifølge Thomas Hoffmann er det et klassisk kendetegn ved islam, at man kommer med markante moralske formaninger og forsøger at forbyde det, man opfatter som ondt – i dette tilfælde studenterkørsel.

»Det er en tydelig opfordring til segregation, altså at holde sig til ens egne. Der er en meget stærk, aktiv afstandtagen til flertallet af Danmarks befolkning.«