I tirsdags kom et anonymt brev i cirkulation.
Det blev sendt til en række medier og politikere og kaster en mørk skygge over Aalborg Kommune.
Afsenderne beskylder nemlig it-afdelingen i den tidligere Familie- og Beskæftigelsesforvaltning – nu Job og Velfærd – for at aflytte medarbejdernes kontorer via deres computere.
Og er der hold i de beskyldninger, så kan der være tale om brud på straffeloven.
Det vurderer Tanja Kammersgaard Christensen, adjunkt og ph.d. ved Aalborg Universitet.
»Der kan både være tale om et brud på GDPR-reglerne og på straffeloven, hvis det forholder sig, som medarbejderne beskriver,« siger hun til B.T.
Mere specifikt er der tale om straffelovens paragraf 263, som siger, at man ikke må aflytte samtaler, man ikke selv deltager i, eller som man skaffer sig uberettiget adgang til.
Og det tyder ifølge Tanja Kammersgaard Christensen på, at det er det, der er sket, hvis man har siddet i it-afdelingen og lyttet med på medarbejdernes samtaler.
Samtaler, som kan indeholde følsomme oplysninger om borgerne eller være private.
Derfor er det heller ikke mærkeligt, at afsenderne af brevet skriver, at de føler sig utrygge og ikke tør tale i nærheden af deres computere.
Noget, som de bør kunne gøre frit, og som de har ret til ifølge Menneskerettighedsdomstolen.
»Menneskerettighedsdomstolen slår fast, at man har ret til et privatliv – også på arbejdet. Derfor må arbejdspladser heller ikke læse med i private mail, selvom de er på en arbejdscomputer,« siger Tanja Kammersgaard Christensen og fortsætter:
»Og der skal desuden være en saglig grund til overvågning af medarbejderne, som skal gøres på den mest skånsomme måde og kun må bruges til meget specifikke formål.«
Hun forklarer blandt andet, at man gerne må overvåge sine ansatte med videokamera for at undgå tyveri, men at de selvsamme billeder så eksempelvis ikke må bruges til at vurdere, om en medarbejder er flittig nok på arbejdet.
Et andet eksempel er at sikre, at processer forløber korrekt – men igen, så er det ene og alene det, som arbejdspladsen må monitorere.
Og uanset formålet, så skal medarbejderne informeres om overvågning på forhånd.
»Man skal have det at vide minimum seks uger før, overvågningen bliver sat i værk, og som jeg forstår det, er det ikke tilfældet her,« siger Tanja Kammersgaard Christensen og fortsætter:
»Det grundlæggende saglige formål, som vil kunne ligge til grund for en overvågning, kan også være svær at se i det her tilfælde.«
Rådmand i forvaltningen Nuuradiin S. Hussein siger til B.T., at han tager sagen meget alvorligt, og at den skal undersøges.
»Vi skal have sat gang i en ekstern undersøgelse af it-afdelingen, som jeg også personligt skal have et møde med. Det chokerer mig meget, det som står i brevet,« siger han.
Han har på nuværende tidspunkt svært ved at svare på, hvad følgerne skal være, hvis det viser sig, at nogen i afdelingen har aflyttet kollegaerne.
»Det vil få store konsekvenser. Jeg kan ikke sige, om det bliver retligt endnu. Nu skal vi se, hvad undersøgelsen siger, og så have en juridisk vurdering, hvis det viser sig, at bare lidt af beskyldningerne holder vand,« siger Nuuradiin S. Hussein, som desuden forklarer, at han ikke kender til, at der skulle være nogen regler, der berettiger overvågning af medarbejdere i kommunen.
»Jeg er ikke bekendt med, at vi skulle have en praksis for overvågning. Og uanset hvad tyder brevets indhold på, at man er gået meget længere, end rammerne eventuelt tillader,« siger han.
