Giver det mening fortsat at støtte Ukraines frihedskamp, hvis landet alligevel ikke kan vinde over Rusland?
Spørgsmålet har fået ny aktualitet i forbindelse med kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet gik tilbage.
Ifølge kommentatorer blandt andet fordi statsminister Mette Frederiksen landspolitisk er alt for fokuseret på at hjælpe Ukraine og glemmer danskernes hverdagsproblemer.
Men spørger man Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Institut for Internationale Studier (DIIS), så er der ikke et alternativ. Vi skal hjælpe Ukraine - for vores egen skyld.
»Ukraine-krigen handler om meget mere end nogle landområder i det østlige Ukraine. Hvis Rusland, et fascistisk og totalitært styre, slipper afsted med at tage en tidligere koloni og undertvinge den russiske overherredømme, så taber vi også på sigt,« siger Flemming Splidsboel.
Krigen mellem Ukraine og Rusland er lige nu genstand for heftig diplomatisk aktivitet. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har fremlagt en fredsplan, hvor Ukraine i bytte for en - ifølge kritikere - luftig sikkerhedsgaranti skal acceptere russernes ret til at beholde de erobrede områder, herunder Krim, Luhansk og Donetsk.
Flemming Splidsboel kalder aftalen for bekymrende, fordi den belønner Vladimir Putin for hans aggression.
Og netop udsigten til en dårlig fred for Ukraine understreger ifølge Splidsboel, at den militære bistand til Ukraine skal fortsætte. Ikke bare ud fra en retfærdighedsbetragtning, men ud fra en helt almindelig økonomisk kalkule.
»Det er både billigere og nemmere for os, fordi det er et andet lands soldater, der kæmper på vores vegne. De kæmper for en verden, som ikke minder om 1930’erne eller Den Kolde Krig, hvor de store stater kunne dominere de små nabostater med militær magt,« siger han og fortsætter:
»Alternativet ved ikke at hjælpe er værre«.
En af dem, der er kritisk over for vores fortsatte støtte til Ukraine, er forsvarsmediet OLFI’s chefredaktør, Peter Ernstved. I DRs program Deadline stiller han sig kritisk over for, at Danmark bliver ved med hælde milliarder af kroner i Ukraine, uden at der er udsigt til, at landet kan vinde på slagmarken.
Han mener, at pengene i højere grad skal bruges på at styrke det danske forsvar.
Men at Ukraine ikke kan vinde er ifølge Flemming Splidsboel ikke det samme som, at Ukraine er ved at tabe.
»Ved frontlinjen har ukrainerne en tre kilometer bred ‘killing zone’, der er overvåget af droner, og hvor ingen af parterne kan bevæge sig ind uden at tage enorme tab. Og da det er Rusland, der skal angribe, står landet med en enorm udfordring, hvis det skal bryde igennem de ukrainske forsvarsstillinger,« siger Flemming Splidsboel.
»Når jeg er i Ukraine og taler med ukrainerne, så insisterer de på at kunne vokse op i et uafhængigt Ukraine. Landets soldater tager i den grad én for holdet og kæmper ikke bare for Europa, men også for de baltiske lande, Moldova og Georgien, som Rusland gør alt for at dominere,« siger han.
Siden krigens udbrud har Danmark doneret ca. 70 milliarder til Ukraine i militær støtte og ca. syv mia. kr. er i civil støtte, fremgår det af tal fra Udenrigsministeriet.