Pernille Vermunds tre 'ufravigelige krav' til Lars Løkke Rasmussen er meget besværlige at gennemføre af flere årsager. Det forklarer Johannes Andersen, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet.
Det skyldes primært, at kravene strider imod internationale konventioner, som Danmark har forpligtiget sig til at overholde.
Pernille Vermunds første krav om et 'totalt asylstop' strider mod vores forpligtigelse til at modtage FNs såkaldte kvoteflygtninge.
»Vi kommer på kant med de internationale aftaler, som vi har indgået i FN, hvis vi aldrig mere vil tage imod kvoteflygtninge,« siger Johannes Andersen, inden han bløder lidt op.
»Men hvis nu regeringen lovede at stoppe for kvoteflygtninge i egen regeringsperiode, så kunne man måske godt. Man kan godt stoppe for kvoteflygtninge i en periode. Det gør vi allerede nu,« siger han.
Danmark har ikke modtaget kvoteflygtninge hele 2017, 2018 og dele af 2016.
Pernille Vermunds andet krav handler om, at alle udlændinge skal udvises, hvis de overtræder straffeloven eller på anden måde kommer til at stå til en fængselsstraf. Men her kan Danmark også havne i problemer, siger Johannes Andersen.
»Man kan ikke uden videre sende folk hjem, hvis de risikerer at blive dræbt i hjemlandet. Her er hun idealist mere end realist,« siger Johannes Andersen.
Til sidst vil Vermund kræve, at hvis ikke man kan forsørge sig selv, så snart man sætter sine ben i Danmark, så skal man ud igen. Dette forslag er ifølge Johannes Andersen det mest realistiske af Vermunds krav.
»Her er man ikke så afhængige af internationale aftaler og forpligtigelser. De politiske vinde blæser jo også i den retning. Samtidigt har Lars Løkke Rasmussen også været ude og tale om, at man skal kunne forsørge sig selv i Danmark,« siger Johannes Andersen og fortsætter:
»Man kan godt forestille sig, at man opstiller nogle forhold, der gør det umuligt for indvandrere at forsørge sig selv med det samme. For eksempel kunne man i teorien pålægge erhvervslivet at ansætte flygtninge eller lignende,« siger han.
Pernille Vermund selv er ganske klar over, at hendes politik bryder med konventionerne. Det er hun klar til at gøre med åbne øjne.
»Jamen, det står jeg gerne inde for. Vi har i dag en lovgivning, der er bundet op på en flygtningekonvention, der er lavet i begyndelsen af halvtredserne. Verden har udviklet sig voldsomt siden, og nu er konventionen skyld i massetilstrømning ind over Europas grænser,« siger hun.
Skal udlændinge bare smides ud dagen efter, de har fået en dom i byretten?
»Hvis man får en dom i byretten, så har man jo en ankemulighed, og den mulighed vil vi ikke tage fra dem. Men hvis man får en dom for kriminalitet og ikke ønsker at anke eller har anket ud fra de muligheder der er, så skal der følge en udvisning.«
Men der kommer I jo igen i clinch med en konvention. Nemlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Man kan jo ikke smide udlændinge ud, hvis de har børn i Danmark?
»Hvis man ser på sådan en sag som Levakovic eller Shuaib Khan, så har de fået lov at blive i Danmark til trods for, at de er voldsomt kriminelle og har fået en række domme for grov kriminalitet. De har fået lov at blive her, fordi de har familie i Danmark. Det er menneskrettighedskonventionens artikel otte, der giver dem det hensyn. Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, at man tager mere hensyn til kriminelle udlændinge end danskernes sikkerhed.«
Hvad skal der så ske med børnene, hvis faren skal smides ud?
»Hvis der er en ægtefælle i Danmark, så er det jo hendes ret at blive i Danmark med børnene. Hvis ikke der er nogen ægtefælle, så følger børnene jo med den forælder, der har begået kriminalitet, og som har myndigheden over børnene. Man kan jo ikke som myndighed begynde at tage børnene fra en forælder. Så hvis man bliver dømt til udvisning, så er det ens eget ansvar at tag vare på sine børn.«
