Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mette Frederiksens havde et enkelt forsvarsbolværk på fredagens pressemøde om Minkkommissionens sønderlemmende kritik af regeringens ulovlige ordre om at nedslagte alle mink.

En sætning gentog hun igen og igen.

»Kommissionen bekræfter, at jeg ikke vidste, at der manglede lovhjemmel, og jeg har overholdt min sandhedspligt,« lød det i forskellige variationer fra Mette Frederiksen.

Underforstået: At kommissionen frikender statsministeren for at have handlet ‘forsætligt’ eller ‘groft uagtsomt’, og at der dermed heller ikke er grundlag for en rigsretssag.

Af samme grund støtter Mette Frederiksen ikke en advokatundersøgelse af sig selv.

Men helt så enkelt er det ikke. Det vurderer en ekspert:

»Kommissionen har ikke taget stilling til, om der er tale om grov uagtsomhed. Mette Frederiksen bliver så at sige reddet af, at hun har været uvidende om, at der manglede lovhjemmel. Men der findes ingen facitliste i forhold til, hvornår noget er grov uagtsomhed, men jeg hælder til, at der er tale om grov uagtsomhed her, og at det dermed er strafbart, siger Lasse Lund Madsen, der er juraprofessor ved Aarhus Universitet.

»Det gør jeg, fordi retsbruddet objektivt set har været groft, og fordi der er tale om en klar ulovlighed, som ikke er set tidligere i danmarkshistorien, hvilket bør indgå i en vurdering af sagen,« fortsætter han.

Statsminister Mette Frederiksen under pressemødet i Statsministeriet fredag.
Statsminister Mette Frederiksen under pressemødet i Statsministeriet fredag. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Vis mere

Kommissionens formuleringer er i denne sammenhæng vigtige, fordi den ikke selv fælder dom. Derfor skal formuleringerne sættes ind i forhold til de tre scenarier, der er i forhold til ministeransvarlighedsloven:

  1. At det var forsætligt, dvs. at Mette Frederiksen vidste, at det var ulovligt, men traf beslutningen alligevel.
  2. At det var groft uagtsomt, hvor Mette Frederiksen burde have vidst, at det var ulovligt.
  3. At det var simpelt uagtsomt, dvs. Mette Frederiksen burde have vidst det, men er undskyldt.

Ifølge professor emeritus fra Aalborg Universitet Jørgen Albæk Jensen fremgår det rimeligt klart, at der ikke er tale om fortsæt, som potentielt vil kunne føre til en rigsretssag. Det er Lasse Lund Madsen enig i.

Så når de borgerlige partier ønsker en advokatundersøgelse af ministerens ansvar, så er det, fordi de hænger deres hat på, at Mette Frederiksen har handlet ‘groft uagtsomt’.

Den grove uagtsomhed skulle så bestå i, at Mette Frederiksen burde have spurgt ind til, om det monstro var lovligt, da hun på et møde den 3. november 2020 med både ministre og embedsmænd i det såkaldte koordinationsudvalg besluttede, at alle mink skulle slagtes.

Man valgte en model, hvor lovhjemmelen ikke var undersøgt, og som var mere indgribende end den såkaldte dvalemodel, hvor man beholdt nogle avlsdyr. Af bilagene, der blev udleveret til mødedeltagerne, fremgik, at der var problemer med lovhjemmelen med dvalemodellen. Men ingen læste papirerne, hvorfor der i sagens natur også var hjemmelsproblemer med en de facto nedlukning af erhvervet.

Jørgen Albæk Jensen mener, at statsministeren har en pointe med sit forsvar:

»Umiddelbart mener jeg heller ikke, at der er noget i konklusionerne, som lægger op til grov uagtsomhed, netop fordi Mette Frederiksen har været uvidende om, at det var ulovligt. Det er embedsmændenes ansvar,« siger han.

Det er Lasse Lund Madsen uenig i. Han mener, at der er flere skærpende omstændigheder.

»Det står klart i Minkkommissionens rapport, at Mette Frederiksen stod bag en forceret proces, og at bilagene, som var på nogle få sider, ikke blev læst, og at man heller ikke tog sig tid til til en læsepause. Kommissionen når frem til, at der var tid nok til at være grundig,« siger han.

 

Andre læser også