På mandag åbner landets skoler for de yngste skolebørn, og dermed begynder en ny hverdag – igen. Det betyder, at børnene skal omstille sig endnu en gang, og det kræver hjælp fra deres forældre.

Da nyheden, at de mindste skoleelever skal tilbage til klasselokalerne fra på mandag, kom, blev det modtaget med en overvejende glæde.

Men vi skal huske de udfordringer, som børnene kan få i forbindelse med genåbningen. Det mener Signe Marie Bjerregaard, der er børne- og ungepsykolog hos Psykiatrifonden.

Der kan være nogle udfordringer for de børn, der skal tilbage – og deres forældre.«

Det er nemlig vigtigt at forberede forældrene på, at det kan blive en udfordring for deres børn, fordi de har været væk fra skolen længe.

Især de børn, der går i 0. klasse, har haft meget kort tid til at lære at gå i skole og skal nærmest starte forfra i forhold til at lære de sociale spilleregler.

En udfordring, der kræver en indsats fra forældrene. Det er især vigtigt at have i mente, at kravene til deres børn bør sænkes.

»Når der er tale om en ny rutine, som det jo er at starte skole igen og være omgivet af klassekammerater, så skal hjernen have tid til at omstille sig. Og det koster på overskud og energi og betyder, at man måske vil opleve, at børnene er mere trætte efter en skoledag,« fortæller Bjerregaard.

Det er altså en situation, der påvirker os alle. Både mor, far og barn. Udfordringerne er nye og ukendte, og vi har ingen erfaring at gribe ud efter. Derfor er det helt forståeligt, at forældre kan blive usikre og synes, det er svært at navigere i.

For hvordan forklarer man lige sit barn, at verden ikke er farlig, at de godt kan komme i skole igen, men at der er nogle retningslinjer, de skal følge?

Det er et spørgsmål, som Signe Marie Bjerregaard har fået stille flere gange.

»Balancegangen i forhold til, hvor meget man skal fortælle sine børn om corona, er svær, fordi man ikke ønsker at sætte frygt i et barn, men alligevel må sætte nogle retningslinjer for at begrænse smitten.«

Bjerregaard har dog et klart budskab til alle forældre:

»Vær tydelig i din kommunikation. Det er vigtigt, at du fortæller, hvad der kommer til at ske. Giv dine børn et overblik, og signaler tydelighed. Hvis du er vævende og virker usikker, så bliver dit barn det også.«

Fire råd til at støtte op om dit barn i forbindelse med skolestart

Sænk kravene den første tid

Mennesket er et vanedyr og trives godt med, at tingene er, som de plejer. Det betyder for de flestes vedkommende, at ændringer i vores daglige hverdagsrutiner tager tid at indstille sig på – uagtet at der er tale om en tidligere, velkendt rutine. Måske vil du opleve, at dit barn er mere træt, og derfor kan det være en fordel, at du som forælder sænker kravene til familielivet i den første uges tid.

Spilleregler og venskaber skal genopfriskes

For mange børn har nedlukningen af landet skoler betydet mindre samvær med andre børn og en lille social omgangskreds. Særligt for de mindste børn kan det betyde, at sociale spilleregler og venskaber i klasseværelset skal genopfriskes og indlæres på ny. Som forælder kan du opleve, at barnet i en periode kommer hurtigere og oftere i konflikt med andre børn eller skal afprøve nye relationer i klassefællesskabet. Du kan tale med barnet om relationerne og hjælpe det med at forstå ændringerne ved at stille reflekterende spørgsmål som »hvorfor tror du, at han blev sur/ked af, da du …«, eller give barnet mulige forklaringer på andre børns adfærd.

Hverdag bliver hurtigt ‘hverdag’ igen

Mange børn har savnet deres skole og klassekammerater og ser frem til at komme tilbage til en hverdag på skolebænken. Som forælder vil du formentlig opleve, at skolehverdagen hurtigt bliver, som den var før lockdown – også med de almindelige hverdagsproblemer, det medfører. Det kan være hjælpsomt at minde barnet om, hvordan hverdagen så ud inden hjemsendelsen, hvis barnet giver udtryk for, at tilbagevenden til skolehverdagen ikke var som forventet.

Nogle børn har (særligt) svært ved at komme tilbage til hverdagen

Nogle af de børn, som har befundet sig godt i de hjemlige rammer, kan opleve overgangen til den sædvanlige skolehverdag som utryg og give anledning til bekymring eller angst hos barnet. Som forælder er det vigtigt at forholde sig roligt, hvis barnet givet udtryk for bekymringer eller stor usikkerhed i denne overgang. Når du som forælder tydeligt signalerer ro, tryghed og tiltro til, at barnet kan komme godt igennem de nye ændringer, har det en afsmittende effekt på barnet.

Kilde: Psykiatrifonden