Kan vores børn få et kram? Børn kan jo ikke holde afstand? Bliver det ikke svært for børnene at forstå?
Siden Mette Frederiksen på et pressemøde meddelte, at man fra den 15. april ville genåbne institutioner og skoler fra 0.-5. klassetrin, så har flere forældre udtryk en stor bekymring for, hvorvidt deres børn vil få den nødvendige omsorg.
Derfor har vi her på B.T. taget fat i tidligere skolelærer og nu børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen. Han mener ikke, at man bør være nervøs.
»Nogle børn kan selvfølgelig godt komme til at savne noget omsorg, men vi skal huske, at børn også er rationelle væsener,« siger han.
Fortæl dit barn, at vi står sammen i den her situation - vi hjælper hinanden ved at opføre os på en ny måde sammenBørne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen
Man skal passe på, at man ikke undervurderer dem, mener han.
»Børn kan sagtens høre på en stemme eller se på et ansigt, om man er glad, sur, vil trøste eller hjælpe,« lyder det fra Per Schultz Jørgensen.
Derfor er det også vigtigt, at man ikke er overbekymret, for det kan børnene også mærke.
»De vil kunne mærke, at man tager dem alvorligt.«
Ifølge ekspert Per Schultz Jørgensen er der fire overordnede råd til, hvordan man bedst kan håndtere den kommende tid, hvor en stor del af danskernes børn skal tilbage i skoler, børnehaver, vuggestuer osv.
1. Tal med andre om dine bekymringer
Det kan være en stor hjælp for bekymrede forældre at tale med andre forældre, ægtefælder, venner, forældre osv.
»Det er en måde at få afløb for sine bekymringer, lægge dem fra sig og måske få et nyt perspektiv på situationen,« siger Per Schultz Jørgensen.
2. Tal med dit barn
Det er vigtigt at tale med sit barn om, at selvom de kommer tilbage til hverdagen, så vil meget ikke være, som det plejer.
»Forklar, at det ikke vil være, som det plejer, og at der vil være nogle nye retningslinjer. Fortæl dit barn, at nu skal vi være renlige på en ny måde« siger Per Schultz Jørgensen.
3. Tag kontakt til skole eller institution
Er man bekymret for, hvordan barnets nye hverdag vil se ud, kan man kontakte den børnehave, vuggestue eller skole, som barnet er tilknyttet for at blive oplyst så godt, som det er muligt.
»Spørg dem, hvor langt de er med forberedelserne, om personalet selv er trygge, hvordan det fysiske miljø vil være for børnene,« lyder rådet fra Per Schultz Jørgensen.
4. Vær ekstra opmærksom på særligt sårbare børn
Har man et særligt sårbart barn, så er det vigtigt, at man er opmærksom på, om barnet virker ængstelig. Er det tilfældet - og barnet gør sig mange tanker om situationen - så vil det for nogen være en god idé at udsætte skole- eller institutionsstart.
»Vent en uge eller to og brug tid på at opbygge en tillid mellem barn, forældre og personale,« siger Per Schultz Jørgensen.
Han uddyber, at det for alle børn er vigtigt at gøre det klart for dem, at det her er noget, vi er sammen om. Det kan være uhensigtsmæssigt at skabe en frygt for de andre børn.
»Fortæl dit barn, at vi står sammen i den her situation - vi hjælper hinanden ved at opføre os på en ny måde sammen,« siger han.
Grundlæggende handler det om for forældre, at have tillid til myndighederne - og videreformidle den tillid til sine børn i øjenhøjde med dem, lyder rådet fra Per Schultz Jørgensen.
