Donald Trump vil være manden, der skaber fred i Ukraine.
Så nu prøver han igen.
Resultatet er en plan, som i disse dage danner ramme om fredsforhandlinger mellem ukrainske og russiske embedsmænd i Abu Dhabi, der er hovedstad i De Forenede Arabiske Emirater.
Ifølge lektor i international politik ved Aarhus Universitet, Rasmus Brun Pedersen, er der et lille håb i de nye forhandlinger
»Der har været en lille russisk bevægelse i forhold til spørgsmålet om en ukrainsk sikkerhedsgaranti og en anerkendelse af landets suverænitet. Her har russerne tidligere stået mere stejlt på, at det ikke kunne blive en del af en aftale. Så selvom formuleringerne i planen stadig er vage, så har Rusland bevæget sig,« siger han.
Til at begynde med var der tale om en 28-punktsplan, som blandt andet indebar, at Ukraine skal afstå territorier til Rusland - herunder en del af Donetsk-regionen, som Rusland trods fire års krig ikke har formået at erobre.
Planen blev af kritikere kaldt for en ønskeliste for Rusland. Den indeholdt desuden en midlertidig anerkendelse af de russisk erobrede territorier i Ukraine, en decimering af den ukrainske hær samt en garanti for, at Ukraine ikke bliver medlem af Nato.
I Ukraines favør skulle der i aftalen ligge en Nato-lignende sikkerhedsgaranti samt en anerkendelse af landets suverænitet.
Efter forhandlinger mellem Ukraine, en række europæiske lande og USA er planen barberet ned til en 19-punktsplan, hvor de største knaster enten er skudt til hjørne eller er blevet omformuleret.
Ifølge Rasmus Brun Pedersen ligner forløbet noget, vi har set før: Et amerikansk bud på en plan, ukrainsk accept efter nogle justeringer og diplomatisk kontakt mellem parterne, hvorefter Rusland hæver indsatsen og hælder planen ned ad brættet.
»Det ligner en genfortælling af de tidligere forsøg på at forhandle en fred, som er strandet,« siger han.
De russiske indrømmelser ændrer ifølge Rasmus Brun Pedersen ikke på, at der stadig er langt til målet om en fred.
Onsdag manede Dmitrij Peskov, der er talsmand for den russiske præsident, Vladimir Putins, således også til besindelse. Ifølge nyhedsbureauet Interfax sagde han, at det er for tidligt at tale om en fredsaftale med Ukraine.
I det hele taget har forløbet op til forhandlingerne været kaotiske, mener Rasmus Brun Pedersen.
Da 28 punkts-planen første gang blev meldt ud, var der stor forvirring om, hvorvidt det var et amerikansk forslag eller en russisk ønskeliste. Flere medier herunder CNN og BBC kunne fortælle, at flere senatorer af den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio havde fået at vide, at fredsplanen var en ønskeliste fra Rusland.
Det afviste den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, efterfølgende, og Donald Trump var tilsynelandede også i tvivl om, hvorvidt planen var ultimativ over for Ukraine eller om der var tale om et forslag. Det viste sig senere, at planen ikke var så ultimativ, som først meldt ud.
»Der har slet ikke været styr på det fra amerikanske side,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Onsdag kunne mediet Bloomberg desuden referere en lækket samtale mellem den særlige amerikanske udsending Steve Witkoff og en af Putins nærmeste rådgivere, Jurij Ushakov.
I lydfilen instruerer Witkoff Jurij Ushakov i, hvordan Donald Trump skal håndteres med smiger og ros for fredsaftalen i Gaza.
Ifølge Brun Pedersen viser det, at Donald Trumps diplomati er præget af uklare kommandolinjer.
»Steve Witkoff forhandler på baggrund af en personlig relation med Donald Trump. Han lader til at køre uafhængigt af det amerikanske udenrigsministerium og Marco Rubio, og det skaber de kaotiske tilstande, som vi har været vidne til,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Tirsdag aften dansk tid skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at han først vil mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin, og Volodymyr Zelenskyj, når en fredsaftale mellem de to lande er på plads - eller når forhandlingerne er i den sidste fase.