Vladimir Putin er kendt for at være brutal.
Politiske modstandere eller folk, der er faldet i unåde, dør pludseligt.
De falder ud fra hotelvinduer eller dør med gift i blodet.
Men nu slår en førende ruslandsekspert fast, at den 72-årige præsidents dage måske kan være talte. Vladimir Putin er mere sårbar, end han umiddelbart ser ud til.
Det er den amerikanske ruslandsekspert, professor og historiker Alexander J. Motyl, der ifølge norske Dagbladet lufter en teori om, at Vladimir Putins magtbase kan smuldre.
»Rusland skal forberede sig på Vladimir Putins fald,« lyder overskriften på en klumme, han har lavet i onlinemagasinet 19fortyfive, der skriver om forsvars- og sikkerhedspolitik.
Motyl mener, at der i de nuværende magtstrukturer i Rusland er grobund for et kup mod præsidenten, der har siddet på magten i Rusland siden 2000 og løbende har strammet grebet om landet. I dag er Rusland et autokrati, hvor Putin kan sidde helt frem til 2036, hvis han selv ønsker det, og ikke dør inden.
Ifølge Alexander J. Motyl, der er tilknyttet Rutgers-Newark Universitet i New Jersey, er de tre forudsætninger, som kendetegner kup historisk set, til stede i Putins Rusland: Russerne deltager kun i begrænset omfang i politik, den politiske magt er centraliseret, og landet er isoleret.
Derudover beskriver Motyl, hvordan Ruslands historie er fyldt med eksempler på statsledere, der enten bliver væltet, dræbt eller truet.
»Af de syv sovjetiske herskere blev fem væltet, dræbt eller truet, hvilket svarer til i alt 71 procent,« skriver han.
En tendens, der fortsatte, da Sovjet blev til Rusland i 1991. Putins forgænger, Boris Jeltsin blev reelt afsat. Og seneste blev Vladimir Putin i 2023 truet af lederen af den private Wagnerhær, Jevgenij Prigosjin, der kørte til Moskva for at afsætte Putin. Prigosjin fik dog kolde fødder og stoppede sit forehavende. Kort efter døde han i et flystyrt.
Alexander J. Motyl tilføjer, at Vladimir Putin har været udsat for en lang række attentatforsøg.
Motyl mener, at der er en stor, latent utilfredshed med Vladimir Putin - blandt andet på grund af det, som han mener er Putins katastrofale håndtering af krigen i Ukraine. Den har betydet, at Rusland i dag er en krigsøkonomi og i opposition til Vesten, der har indført sanktioner, som blandt andet rammer de rige oligarker.
»Vi ved, at Prigosjins mytteri ikke mødte modstand fra hæren, nationalgarden eller efterretningstjenesterne, som så til, mens han marcherede mod Moskva. Vi ved også, at Ruslands hypernationalistiske militærbloggere rutinemæssigt fordømmer Putins dårlige håndtering af krigen,« skriver Motyl og tilføjer, at Putin også har sørget for at arrestere kritiske militærfolk.
»Deres holdning til Putin kan ikke være unik for dem og kun dem,« skriver han.
Bag kulisserne kan der ifølge Motyl opstå et samarbejde mellem yngre oligarker og sikkerhedstjenesten FSB om, hvordan fremtidens Rusland skal se ud.
»En eller anden form for samarbejde synes sandsynligt, da hver part har brug for den anden: FSB har brug for et offentligt ansigt, og erhvervseliten har brug for magt bag kulisserne,« skriver han.
Til Dagbladet uddyber Alexander J. Motyl:
»De har informationen, ressourcerne, erfaringen og indflydelsen. Et klart nederlag ved fronten kunne udløse en sådan sammensværgelse (mellem oligarker og FSB, red.). Men det samme kan fortsat økonomisk og militær stagnation«.
Direkte adspurgt af Dagbladet om eliterne vil vælge Vesten til frem for krig, siger Alexander J. Motyl:
»Det er svært at sige. Ideologisk set er mange i den russiske elite imperialister og fascister. Men pragmatisk set er de – og deres børn – bundet til Vesten. Jeg tror, at pragmatismen vil vinde, men det bliver ikke let: Ferie i Nordkorea eller på Rivieraen?« spørger han retorisk.
Han slutter sin klumme af med følgende ord:
»Alle brikkerne i puslespillet ligger allerede på bordet. Nu er det op til nogle modige russere at lægge dem sammen«.