Når regeringen bruger milliarder på nye skibe og droner til det arktiske område, er der ikke tale om en oprustning.
Det har medierne tilsyneladende misforstået, mener militæranalytiker Johannes Riber fra Forsvarsakademiet.
»De tre nye skibe, som man har besluttet at indsætte, skal erstatte gamle skibe,« siger Johannes Riber til B.T.
»Der er tale om en modernisering. Jeg synes, det er meget friskt at kalde det en oprustning,« tilføjer han.
Synes du, politikerne har oversolgt det, der er foregået?
»Nej, jeg synes ikke, de har oversolgt det. Det er mere medierne, som jeg synes, har fået hidset sig op over det,« siger Johannes Riber.
I alt er der i aftalen, som blev præsenteret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen mandag aften bevilget 11,8 milliarder kroner til 'militære kapaciteter til styrket overvågning, suverænitetshævdelse mv.'
Heraf er cirka 8,9 milliarder kroner øremærket indkøb af de tre nye skibe og muligvis også uddannelse af besætning, fortæller Johannes Riber.
Det vil altså sige, at hvert skib vil koste op imod tre milliarder kroner at få sat i søen. Den pris kalder han 'fornuftig'.
Forsvarsministeriet noterer i aftalen, at de nuværende skibe patruljerer og løser kystnære opgaver, herunder overvågning og suverænitetshævdelse samt en længere række øvrige opgaver.
»De aldrende skibe er præget af hyppige nedbrud og omkostningstung vedligeholdelse. Dette mindsker den operative anvendelighed af skibene, og skibene er ved at nå afslutningen af deres operative levetid,« konstaterer parterne i den nye delaftale.
Johannes Riber pointerer, at de nuværende skibe, som er blandt flådens allerældste, blev besluttet politisk i 1985, hvorefter det første blev indsat i 1991.
»Dengang blev de kaldt fiskeriinspektionsskibe, fordi der ikke var samme politiske forståelse for behovet og vilje til at løse udfordringerne som i dag,« siger han.
»Men de er blevet brugt til rigtig mange opgaver i de efterfølgende år, også langt væk fra Grønland,« tilføjer Johannes Riber.
Johannes Riber forestiller sig, at de nye skibe skal løse tilsvarende opgaver omkring Grønland og det arktiske område.
»Der vil helt sikkert være en samtale med Grønland om, hvad de skal kunne, men jeg forestiller mig, at de nok også skal kunne løse nogle beredskabsopgaver, eksempelvis være en del af et fremtidigt katastrofeberedskab i forbindelse med miljøkatastrofer eller skibsforlis,« siger han.
Grønlænderne skal dog ikke forvente, at de nye skibe dukker op lige med det første. De ventes først at kunne indsættes i 2030. Og det er standard, peger Johannes Riber på.
Er tre skibe nok?
»Jeg synes, man har truffet en rigtig beslutning ved at få bygget tre. Man kan altid beslutte at få bygget nogle flere af samme, hvilket der har været tradition for i Søværnet,« siger Johannes Riber.
»Man kan heller ikke bare køre armen hele vejen hen over hylden med militær isenkram og så tage alt, hvad der falder ned i kurven. Nu er vi i gang, og så kan man vurdere behovet løbende,« understreger Johannes Riber.