At Donald Trump er en mand, der sætter handling bag sine ord, kan der ikke herske tvivl om efter den spektakulære anholdelse af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.
Og nu har Donald Trump så øjnene stift rettet mod Grønland.
Men ifølge en dansk ekspert står der alvorlige forhindringer i vejen for Donald Trump, selvom han råder over verdens mægtigste militær og derfor - i princippet - sagtens kan snuppe Grønland.
»Hvis Donald Trump vil overtage Grønland, bliver det med en militær aktion. Det vil kræve en krigserklæring mod en allieret og venligtsindet nation. Det er noget helt andet at gå i krig mod Danmark end Venezuela. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kommer til at ske,« siger Jørn Brøndahl, der er professor på SDU og ekspert i amerikansk politik.
Han anerkender, at Donald Trump er uforudsigelig, men det er ifølge eksperten ikke ensbetydenede med, at han har uindskrænket magt til at gøre, hvad der passer ham.
Første udfordring for Donald Trump vil ifølge eksperten være, at en aggression mod Danmark vil aktivere Natos artikel fem. Den tilsiger, at resten af alliancens lande skal komme et land, der angribes, til undsætning. Altså skal USA i princippet beskytte Danmark mod USA.
»Så vil Nato de facto gå i opløsning. Det vil have vidtrækkende sikkerhedspolitiske konsekvenser også for USA. Derfor er det ikke noget, en præsident bare kan gøre. Der vil nok også være mere traditionelt tænkende republikanere, som vil modsætte sig det. For eksempel udenrigsminister Marco Rubio,« siger Jørn Brøndal.
Jørn Brøndal fortæller, at den amerikanske beslutning om at blive en del af Nato blev vedtaget med to tredjedeles flertal i Kongressen i 1949. Det betyder, at Kongressen skal godkende en udmeldelse.
Juridisk er det amerikanske forhold til Nato dog mere speget, fordi USA er alliancens vigtigste land. Hvis USA erklærer krig mod Danmark, så er der formelt set ikke tale om, at USA træder ud af Nato. Men konsekvensen af handlingen er en opløsning af Nato.
»Jeg er med på, at virkeligheden nogle gange overgår fantasien, når det handler om Trump, og at han er uortodoks. Men min vurdering er stadig, at de konsekvenser, det vil få for Nato, betyder, at vi stadig er langt fra en amerikansk annektering af Grønland,« siger Jørn Brøndal.
Han tilføjer, at der er andre ‘checks and balances’ i det amerikanske politiske system, som begrænser præsidentens magtudøvelse.
Herunder den såkaldte Power Act Resolution fra 1973, som tilsiger, at Kongressen skal godkende en krigserklæring mod et andet land og inddrages senest 48 timer efter en eventuel invasion.
Og hvis ikke godkendelsen fra Kongressen kommer, skal de amerikanske tropper trække sig tilbage efter 60 dage.
Jørn Brøndal fortæller dog, at mange præsidenter har undladt at overholde resolutionen, og at præsidenten som øverst ansvarlig for de væbnede styrker generelt har en stor magt, når det handler om udenrigspolitikken.
Men en krigserklæring mod Danmark med det formål at annektere Grønland kan ikke sammenlignes med tidligere amerikanske interventioner, fordi Danmark er en allieret, vurderer Jørn Bredal.
»At angribe Danmark vil være så groft og provokerende og det vil få så store konsekvenser, at jeg har svært ved at se, at præsidenten kan træffe beslutningen uden om Kongressen, som næppe vil godkende et angreb på et venligtsindet land,« siger Jørn Brøndal.
Og her stopper Donald Trumps kvababbelser ikke.
For efter en militær aktion vil USA skulle lave en annektering af Grønland, som ikke vil blive godkendt af det internationale samfund.
»Det vil Kongressen også skulle godkende. Det kan præsidenten ikke gøre selv,« siger Jørn Brøndal.
Og her er tidspunktet vigtigt. Til november er der midtvejsvalg i USA, og med de meningsmålinger, der præger billedet nu, står Donald Trump til at miste sit flertal i Kongressen.
Og dermed får Trump mere end svært ved at få den fornødne opbakning til sine ekspansionsplaner.
Demokraterne vil være imod, og det samme vil en række traditionelle republikanere, som ikke er Maga-folk, vurderer Jørn Bredal.
»Det kan godt være, at Trump ikke møder særlig meget modstand lige nu fra egne rækker. Men snart vil Trump sandsynligvis være en ‘lame duck’, og så vil andre i partiet begynde at gøre deres indflydelse gældende. Vi har allerede set kritik af Trump fra blandt andre Marjorie Taylor Greene,« siger Jørn Brøndal.
Dette med henvisning til den tidligere republikanske 'Maga-dronning' i Repræsentanternes Hus, som er blevet uvenner med Trump og nu er en af hans argeste kritikere.
Det var mandag, at Donald Trump på vej ind i Air Force One blev spurgt om, hvorvidt USA ville handle ('take action', red) i forhold til Grønland.
»Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage,« lød svaret fra Donald Trump, der de seneste dage har understreget behovet for, at Grønland bliver amerikansk.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), har i klare meldinger bedt Donald Trump om ikke at true Danmark og Grønland mere, og Danmark har massiv opbakning fra de store europæiske lande og EU.
»Lad mig være helt klar vedrørende Grønland. Grønlands fremtid er op til Grønland og Kongeriget Danmark,« lyder det fra blandt andet fra den britiske premierminister Keir Starmer til mediet Sky News.