Det er de helt store tektoniske plader i international sikkerhedspolitik, der lige nu bevæger sig. 

Den russiske præsident, Vladimir Putin, og den amerikanske præsident, Donald Trump, lægger nemlig begge op til et topmøde med den kinesiske præsident, Xi Jinping, med det mål at lande en fred i Ukraine.

Det er avisen The Wall Street Journal, der erfarer, at Putin gerne vil have et møde, og mandag lød det fra den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at Trump er klar.  

Umiddelbart ser det ud til - i givet fald - at blive uden Ukraine og de europæiske lande.

»Hvis det falder ud, som Vladimir Putin gerne vil have det, så vil det være en katastrofe. Ikke bare for Ukraine. Men også for de europæiske lande og for småstater overalt i verden, som troede, at de kunne regne med USA,« siger Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i international politik ved Aarhus Universitet.

Han fortæller, at det i så fald er en tilbagevenden til tiden før Anden Verdenskrig, hvor de store magter mødtes for at tegne grænserne. Henover hovedet på befolkningerne.

Noget som USA siden afslutningen på Anden Verdenskrig i store træk har modarbejdet. I stedet har landet hovedsageligt udøvet dets magt gennem institutioner som FN og i form af alliancer med lande over hele kloden. Hvilket har gjort USA til det land, der har flest militærbaser i verden. 

Alliancerne har Donald Trump ifølge Rasmus Brun Pedersen på rekordtid fået til at smuldre med sin kritik af Nato og ved blandt andet at gå i krig mod Iran uden at søge alliancer inden. 

Krigen mod Iran har også sået tvivl om USA’s evne til at beskytte sine allierede og i øvrigt vinde en krig, fortæller Rasmus Brun Pedersen. 

»Hvis topmødet er udtryk for ‘new normal’, så er det virkelig dårligt nyt for de lande, som hidtil har belavet sig på en eller anden form for orden, som USA var garant for,« siger Rasmus Brun Pedersen.  

Udover Ukraine nævner han også Taiwan, som Kina gør krav på. Taiwan er formelt set ikke anerkendt som en selvstændig stat, men fungerer alligevel som et land med egen demokratisk valgt regering, fordi øen er under USA’s beskyttende militære vinger.

Bromancen mellem Donald Trump og Vladimir Putin har ført til kritik. Her er det en plakat i Tyskland, hvor de to kysser på bedste Erich Honecker/Leonid Bresjnev-maner Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

»Hvis Donald Trump tillader og anerkender Ruslands ret til ukrainsk territorium, så åbner det op for, at Kina gør det samme med Taiwan. Og hvad så med de allierede, USA har i Mellemøsten og Asien. Blandt andet oliestaterne, Japan, Sydkorea og Taiwan. Kan de regne med USA?« spørger han og fortsætter: 

»Rækkevidden af det her er enorm, og det må løbe koldt ned ad ryggen på en række af USA’s allierede, hvis mødet ender med, at USA anerkender Ruslands ret til ukrainske territorium.«

Ifølge eksperten handler Donald Trump meget kortsigtet.

»USA er en ‘declining power’. Altså en stormagt, der er på vej ned, fordi landet bliver udfordret af blandt andet Kina. Alt taler for, at det bedste i en sådan situation er at styrke alliancerne. Men Donald Trump gør det modsatte. Som jeg ser det accelererer han den udvikling,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Rygterne om et møde kommer, efter at Donald Trump gennem længere tid har gjort tilnærmelse til Vladimir Putin. Blandt andet ved at suspendere en række sanktioner i 60 dage og købe russisk diesel.

»Der er ingen tvivl om, at Vladimir Putin har set, at der er et godt vindue lige nu for at få en aftale, som tilgodeser hans krav,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Ifølge Rasmus Brun Pedersen er det en drøm for Putin at være i selskab med Kina og USA.

»Rusland vil pludselig være et sted, hvor de hverken økonomisk eller militært hører til, udover at landet har atomvåben. På den led er det helt ligesom Putin drømmer om,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Putin har tidligere slået fast, at han ønsker en anerkendelse af de områder, som Rusland har besat i Ukraine - herunder halvøen Krim samt den del af regionen Donbas, som endnu er i ukrainske hænder. 

Autokraten kræver også en ophævelse af sanktionerne mod Rusland samt en decimering af den ukrainske hær, så Rusland kan tryne landet fremadrettet. 

Det er betingelser, som Ukraine og dets præsident, Volodymyr Zelenskyj, aldrig vil gå med til.

»Hvis mødet bliver til noget, kan vi komme til at stå i en situation, hvor USA, Rusland og Kina bliver enige, men at Ukraine og de europæiske lande ikke vil gå med til at efterleve aftalen,« siger han.

Donald Trumps Rusland-kurs har allerede ført til kritik fra nogle af hans egne. Det kan du læse mere om her.