»Det er moralsk forkasteligt, at man lader folk gå i graven uden at betale dem eller deres arvinger pengene tilbage.«
Sådan lyder det fra boligøkonom Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter.
Den hårde udmelding falder, efter B.T. har sat fokus på, at skandalen om de udskudte ejendomsvurderinger betyder, at endnu flere boligejere vil nå at dø, inden de når at få de ofte mange tusinde kroner, de har betalt for meget i boligskat, tilbage fra skattevæsenet.
Fredag stod den 69-årige og kræftramte Lone Gustavsen frem i B.T. og fortalte, at hun frygter, at hun ikke når at få for meget betalt boligskat tilbage.
Hun bor i et sommerhus i Odsherred, hvor den gennemsnitlige boligejer skulle have haft ca. 30.000 kroner tilbage i for meget betalt boligskat i år. I 2022 er beløbet vokset til 38.500 kroner.
Med den sjette udskydelse af de skandaleombruste ejendomsvurderinger, som skatteminister Morten Bødskov annoncerede torsdag i den forrige uge, kommer pengene tidligst til udbetaling til næste sommer.
Og mange vil komme til at vente endnu længere, da skattevæsenet kun vil være klar med vurderingerne af de første og mest simple parcelhuse til næste sommer, mens ejerne af sommerhuse og ejerlejligheder må vente endnu længere.
I alt skulle 715.000 boligejere har haft hele 13 mia. kr. tilbage i for meget betalt boligskat i år.
B.T. har bedt Skattestyrelsen sætte beløb på, hvor stor en andel af de 13 milliarder kroner, staten ender med at inddrage fra afdøde boligejere og deres arvinger fra 2011 og frem, men B.T. afventer fortsat svar.
Curt Liliegreen tør ikke sætte et konkret beløb på, men siger:
»Jeg mener ikke, at der er tale om et uvæsentligt beløb. For det forholder sig sådan, at i de kommuner, hvor der skal betales allermest tilbage pr. boligejer, er der også den højeste andel ældre personer over 65 år,« siger Curt Lillegren og tilføjer:
»Derfor vil der også være en del af dem, der bor eller har boet i ejerbolig, som enten er gået bort, eller når at dø, inden udbetalingen kan effektueres.«
Det gælder for eksempel i udkantskommuner som netop Odsherred, hvor Lone Gustavsen bor, Langeland, Ærø og Lolland, pointerer Curt Liliegreen.
Da et politisk flertal i 2016 og 2017 besluttede, at arvinger i afsluttede dødsboer ikke skal have udbetalt for meget betalt boligskat, var det langt hen ad vejen en beslutning, der blev truffet på embedsværkets anbefaling.
Det fremgår nemlig af et svar til Folketingets Skatteudvalg fra Skatteministeriet og Finansministeriet, at det ikke »er praktisk muligt at gennemføre denne tilbagebetaling«, da dødsboet ophører med at »eksistere i juridisk forstand«, når det er afsluttet.
Skifteretten kan dog vælge at genoptage et afsluttet dødsbo for at få udbetalt boligskatten til de efterladte, men det vil være »omkostningskrævende for arvingerne« og medfører genberegning af arvegiften. Tilbagebetalingen risikerer dermed at blive »spist op af andre udgifter«, hedder det i svaret til Folketinget.
Dansk Folkeparti lagde dengang stemmer til loven, der i praksis afskar arvinger i afsluttede dødsboer fra at få udbetalt for meget betalt boligskat.
I dag er Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, ikke længere sikker på, at man traf den rigtige beslutning dengang.
»På det tidspunkt regnede vi med, at de nye ejendomsvurderinger ville komme forholdsvis hurtigt. Men tiden skrider, beløbene vokser, og flere bliver ramt af det her,« siger Dennis Flydtkjær.
»Folk dør jo. Der er flere og flere, der ikke får større og større beløb tilbage. Det gør, at situationen har ændret sig siden dengang. Det blive mere og mere uholdbart.«
Han vil derfor nu bede skatteminister Morten Bødskov om at indkalde forligskredsen bag ejendomsvurderingsloven.
»Der er brug for at revurdere den beslutning, vi traf dengang. Vi må have set på, om der er en måde at udbetale de her penge på. Det vil kræve en justering af loven, men det må vi se på.«
Curt Liliegreen mener, at arvingerne bør holdes skadesløse og have deres penge.
»Det er sikkert korrekt, at det er forbundet med praktiske problemer at udbetale pengene til arvingerne,« siger han.
»Det ændrer bare ikke ved, at det er principielt forkert, at staten beholder pengene. Det er jo et spørgsmål om, hvorvidt man politisk er villig til at afsætte de penge, det koster at tilbagebetale de her penge.«
