I statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale torsdag skinnede det tydeligt igennem, at regeringen vil tage kampen op mod høje fødevarpiser i det nye år. 

Det skal blandt andet ske ved at indføre en såkaldt fødevarecheck. Den skal gives til pensionister, arbejdsløse og de børnefamilier, der er hårdest ramt af de høje fødevarepriser.

Mette Frederiksen satte dog ikke et beløb på checkens størrelse i sin tale. 

Derfor har B.T. spurgt forbrugerøkonom hos AL Sydbank, Ann Lehmann, hvor stor fødevarechecken skal være, før den vil gøre en reel forskel for modtagerne?

Hun fortæller, at hun ikke mener, at beløbet skal være fast, men i stedet skal være dynamisk og reguleres efter modtagernes indkomst.

»Hvis man vil nulstille fødevareinflationens himmelflugt, skal man alt andet lige give 13 procent af den enkeltes indkomst i kompensation,« vurderer Ann Lehmann.

Hun uddyber, at priserne på fødevarer er steget med 31 procent siden Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister i 2019 og frem til 2025. I samme periode er den generelle inflation steget 18 procent. Det samme viser tal fra Danmarks Statistik. 

Det svarer til, at prisen på fødevarer er steget 1,7 gange så hurtigt som de øvrige forbrugerpriser.

Statsminister Mette Frederiksen (S) løftede i sin nytårstale torsdag sløret for, at regeringen i år vil forsøge at komme de høje fødevarepriser til livs. Hun nævnte både indførelse af en fødevarecheck og sænkning af moms som løsningsforslag.
Statsminister Mette Frederiksen (S) løftede i sin nytårstale torsdag sløret for, at regeringen i år vil forsøge at komme de høje fødevarepriser til livs. Hun nævnte både indførelse af en fødevarecheck og sænkning af moms som løsningsforslag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det vil sige, at en indkøbskurv med fødevarer, der i 2019 kostede 100 kroner, kostede 131 kroner i 2025.

Ann Lehmann uddyber, at der samtidig er stor forskel på, hvor hårdt forskellige indkomstgrupper rammes af de høje fødevarepriser. 

»Hvis vi ser på de 20 procent af befolkningen, der tjener mindst, fylder fødevarepriserne noget mere, end de gør for de 20 procent af befolkningen, der tjener mest,« siger hun og fortsætter:

»Det betyder, at de 20 procent, der tjener mindst, bruger cirka 16 procent af deres indkomst efter skat på fødevarer. De 20 procent af befolkningen, der tjener mest, bruger kun cirka 8 procent af deres indkomst,« siger Ann Lehmann og henviser til beregninger udført af den økonomiske tænketank Kraka.

Fordi de høje fødevarepriser rammer den laveste indkomstgruppe hårdest, både i forhold til økonomi og bekymring, præciserer Ann Lehmann, er hun er positivt stemt over for idéen om en fødevarecheck.

På den måde gives der »en hjælpende hånd, hvor problemet er størst,« uddyber hun.

Det samme gælder dog ikke for regeringens forslag om differentieret moms på fødevarer, som statsministeren også nævner i sin seneste nytårstale som en måde at komme de høje fødevarepriser til livs. 

Det skyldes blandt andet, at hun finder systemet for enhedsmoms, som vi har i dag, enkelt. fordi der kun er én sats. 

Differentieret moms vil derimod skabe 'bøvl og bureaukrati' og koste 13 milliarder kroner at indføre, siger Ann Lehmann.