Det skulle have været et gastronomisk samlingspunkt i København, men blot halvandet år efter åbningen fortæller de mange nedrullede metalgitre i WestMarket på Vesterbro i København en helt anden historie. Snart er der kun én af de oprindelige 60 stadeboder tilbage. Ekspert i madmarkeder Bjørn Henrichsen peger på især to ting, som har talt mod WestMarket lige fra starten.
»Min oplevelse er, at der var meget stor fokus på tilberedt mad på bekostning af råvarestader. Råvarestaderne giver måske ikke det samme afkast som lejere, men er nødvendige for at få folk til at komme på madmarkedet til daglig og ikke kun, når de vil ud at spise ved festlige lejligheder,« siger han til B.T.
Bjørn Henrichsen påpeger, at netop handlen med råvarer som fisk, skaldyr, kød og frugt er bærende på mange af de blomstrende madmarkeder i Europas storbyer.
Eksempelvis har de over 40 madmarkeder i Barcelona en markedsandel på omkring 30 procent af fødevaresalget.
Derudover har WestMarket lige fra begyndelsen haft geografien imod sig, påpeger Bjørn Henrichsen, der har beskæftiget sig med madmarkeder i 25 år.
»Det er usædvanligt at placere et madmarked i en arkade, som i forvejen havde det svært (Toves Passage, red.),« siger han og fortsætter:
»De blomstrende madmarkeder, vi ser rundt om i Europa, har næsten allesammen det til fælles, at de er en del af det rekreative byrum, hvor folk i forvejen mødes. Det gælder eksempelvis Torvehallerne i København, hvor man kan mødes i området mellem de to haller. WestMarket, derimod, er et lukket område.«
Netop manglen på råvarestader og placeringen i arkaden på Vesterbrogade er en giftig kombination, fordi det både får hverdagskunderne og dem, der vil spise ude i byen i venners lag, til at blive væk.
»Torvehallerne, Refshaleøen og mange af caféerne i København kan tilbyde mere spændende omgivelser at nyde sin mad i,« siger Bjørn Henrichsen.
Han understreger, at han ikke kender til forretningsmodellen bag WestMarket eller de priser, der er blevet forlangt af stadebodernes lejere, og derfor ikke kan sige med sikkerhed, hvorfor det er gået så galt for WestMarket.
Men Bjørn Henrichsen mener, at det måtte have fået 'alarmklokkerne til at ringe', da de første lejere allerede tre måneder efter åbningen i februar 2017 sagde farvel og tak.
WestMarkets ambitioner var ellers tårnhøje, da dørene blev slået op i februar 2017. Med en blanding af streetfood og friske råvarer skulle de 60 stader årligt tiltrække tre millioner besøgende.
På WestMarkets hjemmeside kan man stadig læse, at 'gæsterne kan opleve mad fra alle verdens hjørner'. Det må siges at være en sandhed med modifikationer.
I skrivende stund er der blot fem åbne madboder tilbage, og over for B.T. og har fire af dem oplyst, at de lukker med udgangen af august, hvor kun Marrakech Street Food vil være tilbage i det spøgelsesagtige madmarked.
»Vi er kun blevet så længe, fordi vi ikke havde noget alternativ. Nu har vi endelig fundet noget andet og bedre, så vi lukker den 1. september,« fortæller Shane Affridi som driver den pakistanske madbod Zahida sammen med sin bror, til B.T.
B.T. har både onsdag og torsdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra WestMarkets bestyrelse.
