Ruslands præsident, Vladimir Putin, står lige nu ude ved mikrobølgeovnen og spiser popcorn et sted i Rusland, mens han observerer dramaet udspille sig mellem Danmark, Grønland og USA.
Det forestiller Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS og Rusland-ekspert, sig, når B.T. spørger ham, hvordan situationen i og omkring Grønland påvirker russerne.
For imens USA truer med at pålægge straftold mod flere EU-lande og forlanger ejerskabet af Grønland, så tales der mindre om, hvad der sker i Ukraine og Rusland.
»Nu har Trump lagt sig ud med hele EU – og EU svarer måske igen. Alt det der sker lige nu, er for russerne bare fantastisk,« siger Flemming Splidsboel.
Han uddyber:
»Russerne er rigtig glade, fordi situationen er kørt op på et helt andet niveau, end russerne overhovedet kunne forestille sig. Nu er vi simpelthen på et niveau, hvor forholdet mellem USA og EU er ved at køre fuldstændig af sporet.«
Et kig i dagens russiske aviser understreger Flemming Splidsboels pointe om det russiske narrativ:
De russiske aviser fokuserer – også – på konflikten om Grønland, konstaterer BBCs Rusland-korrespondent, Steve Rosenberg, der har gennemgået de største russiske aviser i en video på X.
Han peger på, at Danmark bliver beskrevet som en »fjende« for USA i de russiske aviser.
Sidste uges møde (formentlig mødet mellem Danmark, USA og Grønland i Washington, D.C., red.) var »en god joke«, skriver blandt andet den russiske avis Moskovskij Komsomolets:
»Danmark har i årtier forventet et angreb fra Rusland. Men angrebet kom fra NATO,« lyder det.
Flemming Splidsboel, hører jeg dig sige, at NATOs eksistens er på spil?
»Ja. Med udgangspunkt i det, der er sket det seneste døgn, de seneste måneder og det seneste år, så står sammenhængskraften i NATO meget ringere i dag end nogensinde før. Jeg tror, at vi er et helt andet sted i dag, end selv de største pessimister kunne forestille sig,« siger Flemming Splidsboel og tilføjer:
»Tænk, vi oplever lige nu en situation, hvor USA truer med at pålægge straftold og bruge militær magt for at få ejerskab over et territorium, som er ejet af et andet NATO-land.«
Ifølge Flemming Splidsboel kan hele NATO-alliancen gå i stykker.
»Det kan være, at der ud af ruinerne kan komme noget andet. Et andet slags NATO,« siger seniorforskeren.
Han peger på, at det i morgen 20. januar er præcis et år siden, at Trump blev indsat som præsident i USA.
»Vi skal huske på, at Trump er præsident i tre år endnu, og der kan nå at ske ekstremt meget skade. Jeg synes, at det er rimeligt, at vi begynder at tale om, hvad dælen vi gør som et alternativ til NATO,« siger seniorforskeren.
Han vurderer, at spørgsmålet ikke længere er om vi kan stole på amerikanerne. Tværtimod:
»Lad os sige, at der kommer et russisk angreb mod norske Svalbard i 2027. Kan vi så stole på, at amerikanerne gør noget? Nej, for de truer os jo allerede nu. Det er helt vildt.«