Hele dagen har René Fleron gået og kløet sig i håret. For hvad er det, der har forårsaget rystelser på Bornholm i weekenden?
René Fleron, der er civilingeniør og projektchef ved DTU Space, har gået hele dagen og stillet sig selv dét spørgsmål. Og sammen med adskillige kollegaer har han talt om hændelsen.
»Det er meget pudsigt, det her.«
»Hvorfor oplever en masse mennesker noget, som ikke kan forklares? Det er meget, meget usædvanligt. Hvis det skete jævnligt, ville vi jo kunne måle sådan noget meget bedre.«
Lørdag oplevede Bornholm de første rystelser, hvilket blev observeret af flere på øen. I første omgang lød meldingen på et jordskælv.
Men Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, oplyste mandag i en pressemeddelelse, at det ikke var tilfældet. Men højst sandsynlig akustiske trykbølger fra en eller flere hændelser et sted i atmosfæren.
Og så er vi tilbage ved René Fleron. Hvad kan danne akustiske trykbølger i atmosfæren?
Han understreger, at han naturligvis ikke kan give et endegyldigt svar. Men han vil gerne – med baggrund i sin erfaring og uddannelse – give forsigtige bud ud fra fysik.
»Atmosfæren er inddelt sådan, at vi har forskellige lag. Jo højere op vi kommer, jo mere falder temperaturen. Men med de rette vejrforhold kan der dannes et inversionslag, hvor tryk og temperaturer ændrer sig.«
»Det kan have den effekt, at lyd kan reflektere. Man kan forestille sig det sådan, at en lyd rammer en væg og vender om. Det vil sige, at en lyd kan komme fra jorden og vende om igen. Og sådan en lyd kan man høre på stor afstand.«
Så er næste spørgsmål: Hvor kommer lyden så fra?
»Der har ikke været eksplosioner, der har ikke være jordskælv. Men noget er sket. Det kan også være en meteor, som er faldet ned i atmosfæren og eksploderet, som så har sendt kraftige trykbølger ned. Det så vi jo faktisk i Rusland for nogle år siden, hvor der ikke kom nogen sten, men der kom stor skade.«
»Sten kan også sagtens lave rystelser. Men hvis en sten er faldet ned, så kommer de andre spørgsmål: Hvorfor var der ikke noget lysglimt? Hvorfor har man ikke set? Hvis den er faldet i vandet, hvorfor er der så ikke nogen bølger? Nu skete det ved højlys dag, og der tror jeg ikke, det er særlig nemt at se den slags. Det bliver i hvert fald registreret i mørke.«
»Det er bare ærgerligt, vi ikke har mere fakta.«
Geus oplyser i sin pressemeddelelse, at forskere ikke kan konkludere, hvad der har produceret de kraftige trykbølger.
Dog tilføjer de, at det ikke skyldes sprængninger fra Polen, som før har været oppe at vende.
