'Operation Epic Fury' kører mandag på tredjedagen.
USA og Israel bomber løs i 'episk raseri', mens Iran forsøger at slå tilbage.
Den åndelige iranske leder aytollah Khamenei er allerede sat ud af spillet. Han blev lørdag ramt af et missil, mens han sad i sit palads.
Iran har svoret hævn, og nu regner det med missiler og droner i hele Mellemøsten. Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er dog langt fra imponeret over iranernes modsvar.
»De har ikke været i stand til særligt meget. De har fyret en masse ballistiske missiler af sted, men langt det meste er blevet skudt ned af antiluftskyts,« siger han.
Han tilføjer, at det samme skete, da Iran reagerede på det storstilede israelsk angreb i juni 2025 og sendte en sværm af droner mod Israel.
»Alt blev skudt ned,« siger han.
Det igangværende modangreb kan ellers se voldsomt ud. Iran angriber blandt andet Israel og amerikanske militærbaser med ballistiske missiler. Hele regionen står for skud.
Mandag morgen har der således været meldinger om eksplosioner i flere byer i Mellemøsten. Det gælder blandt andet Abu Dhabi og Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, Doha i Qatar, Kuwait By og i Bahrain.
Søndag meldte den amerikanske kommandocentral i Mellemøsten ud, at tre amerikanske soldater var døde som følge af konflikten. Derudover er fem soldater alvorligt sårede. Mandag eftermiddag dansk tid bekræftede amerikansk militær, at endnu en soldat var død.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen kan Irans militær på ingen måder måle sig med det amerikanske og israelske. USA er den største militærmagt i verden, og Israel er på trods af sin lille størrelse en militær gigant kendt for blandt andet spektakulære nålestiksoperationer baseret på et effektivt militært efterretningsvæsen.

Men en større militær råstyrke er ifølge eksperten ikke nødvendigvis det samme som, at sejren er givet på forhånd.
Trods manglende succes med at penetrere det amerikansk-israelske luftforsvar, er Iran langt fra en militær grønskolling. Landet har ca. 600.000 mand under våben og mere end 1.500 kampvogne, 6.798 stykker artilleri, 265 kampfly, ligesom landet er storproducent af de effektive Shahed-droner. Og så har landet masser af krydsermissiler og ballistiske missiler.
Men en sejr handler også om, hvilket succeskriterium USA og Israel har.
»USA og Israel vil gerne gennemtvinge et regimeskifte, men de vil ikke have soldater på jorden. Og hvordan de vil gennemføre et regimeskifte, må guderne vide. At appellere til, at iranerne skal tage sagen i egen hånd, er jo et problem, fordi de ikke har våben til at gøre det, modsat revolutionsgarden, som er tungt bevæbnet,« siger lektoren.
Derfor forudser han, at USA og Israel kommer til at fortsætte deres bombardementer. Med håb om, at et folkeligt pres får regimet til at vælte eller alternativt, at regimet imploderer, fordi eksempelvis højstående militærfolk skifter side.
»I princippet kan parterne blive ved til, indtil en af parterne løber tør for ammunition og missiler. USA har ikke uanede mængder af eksempelvis antiluftskyts, fordi der er blevet leveret meget til Ukraine siden 2022. Israel har også brugt mere, end de har været i stand til at producere,« siger han.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen har Iran en anden joker på hånden.
Landet kan stoppe skibstrafikken i Hormuz-strædet i lang tid, der er indgangen til Den Persiske Golf. Og dermed blokere for, at der kan komme olie fra Kuwait, Qatar, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater ud til verdensmarkedet.

»Det kan jo få store konsekvenser for verdensøkonomien. Iran kan i princippet vælge at minere Hormuz-strædet eller skyde missiler efter skibe, der sejler igennem. Og det er svært at gardere sig imod. Mærsk har allerede meldt ud, at rederiet ikke vil sejle i Hormuzstrædet,« siger Peter Viggo Jakobsen.
»Så den krig, som USA og Israel fører, har også nogle begrænsninger. Det er ikke sikkert, at USA og Israel kan bombe sig til et regimeskifte,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Den amerikanske præsident Donald Trump har sagt, at USA kan fortsætte i fire til fem uger på det nuværende niveau, skriver mediet New York Times.

