Som underviser i bl.a. Irans atomprogram følger militærhistoriker Jeppe Trautner med i alt, hvad der sker i Iran lige nu.
Han fortæller, at det amerikansk-israelske angreb har været effektivt. Irans såkaldte ‘hævn’ giver han ikke meget for.
»Der er jo reelt ikke en militær modreaktion. Lige nu er styret desperat og skyder missiler i nærmest tilfældige retninger, men uden at det rigtigt rammer, eller også bliver de skudt ned af antiluftskyts,« siger Jeppe Trautner, der også er ekstern lektor ved Aalborg Universitet.
»Mit bedste bud er, at missilerne bliver sendt afsted uden en overordnet styring. For den er smadret,« siger Jeppe Trautner.
Hans analyse er, at Israel og USA opererer ud fra en tretrins-plan. Han kalder den Olsen-Banden-agtig i den forstand, at alle planens elementer skal lykkes for, at det ender med et regimeskifte. Og her er der en særlig 'gamechanger, som vi vender tilbage til.
»Den første angrebsbølge var målrettet regimets top - et såkaldt ‘decapitation strike’. Det har lammet Irans evne til at træffe beslutninger,« siger han.
Således ramte USA og Israel allerede lørdag Ayatollah Khameneis palads, og den åndelige leder kunne intet stille op over for de tonstunge murbrokker, som styrtede ned over hans gamle krop. Også landets forsvarsminister Aziz Nasirzadeh og andre militære topfolk fra Revolutionsgarden blev ramt.
Samtidig angreb USA og Israel systematisk det iranske luftforsvar, Irans missil- og dronebaser og landets atomprogram
Dermed blev styrets modstandsevne sat ud af spillet lynhurtigt, fortæller Jeppe Trautner.
Og det er i det lys, at den nuværende modreaktion skal ses. Iran sender missiler mod de små oliestater i regionen og sågar også Cypern, hvor der er en stor britisk militærbase.
Militært set er det ifølge Jeppe Trautner regimets eneste mulighed: At skabe så meget kaos som overhovedet muligt i regionen.
»Det er derfor, at iranerne skyder til højre og venstre. De forsøger at gøre konflikten til en regional krig. De vil have nabolandende herunder oliestaterne til at lægge pres på USA og Israel for at få dem til at stoppe krigen. Iran prøver at tage nabolandene som gidsler,« siger han.
Men det kommer næppe til at lykkedes, medmindre Donald Trump får kolde fødder, vurderer Jeppe Trautner.
Iran er alt for svækket til at kunne starte en regional krig.
Svækkelsen er ifølge Jeppe Trautner forstærket af, at USA og Israel i fuld gang med trin to i tretrinsraketten. Det handler om systematisk at ødelægge hovedkvartererne og kasernerne for Revolutionsgardens og den såkaldte Basij-milits, som er en stor paramilitær styrke.
De skal stækkes, fordi deres opgave er at sikre den islamiske republiks overlevelse og dermed også knuse det folkeligt oprør, der skal føre til et regimeskifte.
»Angrebene på hovedkvartererne er en effektiv måde at reducere regimets muligheder for at kommunikere og koordinere deres indsats mod et folkeligt oprør,« siger Jeppe Trautner.
Han fortæller, at en del at strategien også er angreb på iranske grænseenheder.
»Det åbner op for våbenhjælp til kurderne i det vestlige Iran. Også de er i opposition til regimet,« siger han.
Derudover fører USA og Israel også informationskampagner med det formål at påvirke folkestemningen.
»Når den israelske premierminister Benjamin Netanyahu bliver hacket ind på iransk stats-tv og siger, at den iranske befolkning snart får mulighed for at omstyrte styret og leve i et fredeligt og frit Iran, ydmyger det regimet og gøder vandene for et folkeligt oprør,« siger han og fortsætter:
»Der er af samme grund, at Donald Trump lover immunitet til de soldater, der skifter side«.
Om det så leder til det tredje trin, et stort folkeligt oprør, er et åbent spørgsmål. Det kan hverken USA eller Israel kontrollere. For USA og Israel har absolut ingen planer om ‘boots on the ground’ udover eventuelle små små nålestiksoperationer. Derfor er det op til befolkningen at gribe magten.
»Det kan både ende godt eller i et stort blodbad,« siger Jeppe Trautner.
»Befolkningen er ubevæbende og Revolutionsgarden kan være stærkt motiveret af at fastholde det nuværende regime, fordi de mister deres privilegier og har begået store forbrydelser mod befolkningen,« siger han.
Men der ligger også en mulig ‘gamechanger’ i de mange iranere, der er en del af den almindelige hær.
»Mange iranere har været værnepligtige. Jeg vurderer, at der er 1,5 til to millioner iranere, som har været en del af hæren, men i dag er hjemsendt uden våben,« siger Jeppe Trautner.
»Hvis de skifter side til et eventuelt oprør, og hæren også gør det, så kan det lykkes. De kan betjene våben og mange af dem nærer mistro til revolutionsgarden,« siger han.
Han fortæller, at der desuden er et stort had til regimet hos hovedparten af befolkningen og det taler for, at et folkeligt oprør kan lykkes.
Følg den seneste udvikling i 'Verden i opbrud'-liven her.