Det er en god ide at indføre nye restriktioner i Danmark for at begrænse smitte med coronavirus. Men samtidig bør myndigheder stramme op på smitteopsporing.
Sådan lyder vurderingen fra professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, efter Danmark torsdag satte smitterekord med 760 nye smittetilfælde. Samtidig varslede sundhedsminister Magnus Heunicke nye mulige tiltag for at inddæmme covid-19, herunder øget brug af mundbind og mere restriktivt forsamlingsforbud.
»Forsamlingsforbuddet bør komme længere ned, omkring 10 eller 20, og mundbind i supermarkeder og indkøbscentre synes jeg er oplagt,« siger Allan Randrup.
Forsamlingsforbuddet er lige nu på 50 personer, restauranter og barer må lukke kl. 22. Mundbind skal fortsat bæres i offentlig transport, og når man står op i en bar eller på et spisested.
»De restriktioner, vi allerede har indført, er ikke spildt. Hvis vi ser på smittekurven, kan man se, at den er bøjet af. Det er bare ikke nok,« siger Allan Randrup.
Restriktioner er dog ikke det eneste, myndighederne bør se efter i sømmene, mener professoren.
De skal også blive bedre til at smitteopspore, det vil sige at finde frem til de personer, en smittet person med covid-19 kan have været i nærheden af og dermed potentielt have smittet med virussen.
»Vi har meget få opsporede per smittet person, og det synes jeg, vi skal blive bedre til. Hvis der for eksempel er en smittet person på et en arbejdsplads, så skal det være alle, der har gang på kontoret, som bliver testet, og ikke bare de personer, der har været i nærheden af personen i over 15 minutter,« siger han og uddyber:
»Virus kan godt sprede sig længere end de få meter, vi normalt arbejder med, og der er jo også kontaktpunkter, som er fælles,« siger Allan Randrup Thomsen.
Han erkender, at det kan være en omstændig proces, men det er investeringen værd, siger virologen:
»Det kræver jo, at der er mandskab nok til at lave den smitteopsporing. Man skal hele tiden tænke på, at den økonomi, man investerer i til at smitteopspore flere, den er hurtigt tjent ind, fordi man kan forhindre en større nedlukning af samfundet.«
Onsdag lød smittetallet på 630 smittetilfælde, mens det torsdag altså lå på 760. Det er stadig væsentlig færre smittede end i resten af Europa, hvor man i nogle lande ligefrem taler om en smitte-tsunami med over 10.000 smittede om dagen. Det gælder eksempelvis Belgien og Tjekkiet.
»Lige her og nu er jeg ikke bekymret, men jeg vil blive det, hvis ikke myndighederne gør noget inden for en kort tidsramme. Når først en epidemi får fat, kan den udvikle sig meget hurtigt. Det er det, der gør epidemier specielle – man er nødt til at reagere, før det er oplagt at gøre det. Det gode er, at det fortsat er relativt få indlagte,« siger Allan Randrup med henvisning til 122 indlagte onsdag og 124 indlagte torsdag.
Virologen henviser desuden til, at vi meget snart går vinteren i møde. Det betyder, at vi rykker sammen indendørs, som kan fremme virusspredning.
»Jeg så gerne, at vores kontakttal kom længere ned, inden vi kommer ind i den rigtige vintersæson,« siger han.
Kontakttallet – også kendt som smittetrykket – er lige nu på 1. Det betyder, at en coronasmittet person i gennemsnit giver virussen videre til en anden.
