»Det er mere end almindeligt tilfældigt at vandalisere jødiske gravsteder den 9. november, når de kunne have gjort det 364 andre dage, hvis der ikke er et antisemitisk budskab.«

Sådan lyder det fra Jakob Egholm Feldt, som er professor i global og transnational historie på Roskilde Universitet og blandt andet har forsket i antisemitisme, i kølvandet på, at 84 gravsteder på den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers lørdag blev vandaliseret med grøn maling.

Han peger på, at der er tre miljøer i Danmark, hvor antisemitiske udfald og chikane hovedsageligt kommer fra: højreradikale antisemitister med forbindelse til den yderste højrefløj, muslimske minoritetsmiljøer og den yderste venstrefløj.

»Uden at vide noget som helst, tyder det på, at der i denne forbindelse er tale om antisemitisme, som er relateret til jødehad på den yderste højrefløj,« siger han.

Hærværket på Østre Kirkegård i Randers har skabt harme på sociale medier, hvor flere danskere blandt andet kalder det forfærdeligt, usselt, tragisk og ren ondskab, og hvor flere politikere fordømmer handlingen.

'Det er uhyggeligt, og jeg sender tanker til alle jøder i Danmark, som må gå rundt med en knude i maven. Men det handler også om alle os andre. Vi skal stå sammen om mangfoldigheden i vores lille land,' skriver Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper:

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, skriver: 'Uanset om det er nazister, islamister eller andre, må politiet slå hårdt ned. Jøderne har i århundreder været forfulgt af alle mulige -ismer og -ister. Det må stoppe her.'

Spørger man Jakob Egholm Feldt, er det desværre ikke nyt, at jøder i Danmark udsættes for fordomme og chikane.

Hærværket skete på årsdagen for krystalnatten.
Hærværket skete på årsdagen for krystalnatten.
Vis mere

»Vi ved fra en masse forskellige undersøgelser, at chikane mod jøder er ret udbredt både i Danmark og EU generelt, hvor jødiske tilhørsforhold ofte problematiseres og mødes med fordomme,« siger han og tilføjer:

»Derfor er mange jøder bange for at gå med synlige jødiske kendetegn. De går ikke med kalot og tager Davidstjerne-halskæden på indenunder trøjen, så den ikke er synlig. Det at være jøde, opleves ofte som noget, man er nødt til at gå stille med dørene med.«

Jakob Egholm Feldt peger på, at udsatheden blandt jøder eksempelvis er tydeligt dokumenteret i det københavnske bybillede, hvor synagoger og jødiske skoler i vid udstrækning er omkranset af politi og beskyttelse.

»I Danmark er det højst usædvanligt, at det er nødvendigt at sætte militærbeskyttelse op foran skoler og helligdomme, men alligevel er det blevet så normalt foran jødiske steder, at vi knap nok lægger mærke til det,« siger professoren.