To russiske skibe har opført sig 'mærkeligt' i et område i Kattegat.
Og det kan der være en spektakulær forklaring på, vurderer dansk ekspert.
Jens Wenzel Kristoffersen, der er forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis, mener således, at de to russiske skibe, Sergey Balk og SB 123, har foretaget sig manøvrer, som er 'mærkelige' i et område i Kattegat ud for Grenå.
De to skibe har i adskillige timer inden for det seneste døgn sejlet frem og tilbage adskillige gange i det samme område, viser data fra skibsfartshjemmesiden vesselfinder.com.
»Især skibet SB 123 er interessant. Det har tidligere været benyttet i danske farvande. Det virker godt nok lidt mærkeligt, at det er lige netop det skib, der er til stede i området,« siger Jens Wenzel Kristoffersen til B.T.
»SB 123 er designet til blandt andet at kunne støtte ubådsoperationer eller til at kunne sætte noget i vandet,« tilføjer han.
Jens Wenzel Kristoffersen understreger, at det hele er spekulationer, men han konstaterer, at de to russiske skibe har sejlet frem og tilbage i det område, hvor et andet skib, som har haft den fulde danske opmærksomhed, tidligere har befundet sig.
Det kinesiske fragtskib Yi Peng 3, som i ugevis i slutningen af 2024 lå for anker i lidt mere østlig position i Kattegat, mens det var centrum for en større international forhandling, kom nemlig forbi området i november måned.
Yi Peng 3 lå for anker i Kattegat, fordi skibet var mistænkt for at have været involveret i sabotage mod to undersøiske kabler i Østersøen.
Umiddelbart inden, at Yi Peng 3 på det tidspunkt lagde sig for anker, sejlede det kinesiske fragtskib imidlertid forbi netop det område, hvor de to russiske skibe har befundet sig tirsdag og onsdag.
Og de to ting kan godt hænge sammen, mener Jens Wenzel Kristoffersen.
»Det er ikke utænkeligt, at der har været tale om, at Yi Peng 3 har smidt noget, måske bevismateriale, over bord på det sidste stykke på vej mod, at det skulle for anker,« siger han.
»Så der kan godt være tale om, at Rusland nu har sendt de to skibe til stedet for at lede efter noget på havbunden og eventuelt rydde op,« tilføjer han.
Jens Wenzel Kristoffersen mener, at der kan være tale om andet udstyr, som man har ønsket at skaffe sig af med inden en mulig inspektion fra dansk, svensk, tysk og finsk side.
Han har nemlig hele tiden fastholdt, at han fandt det urealistisk, at Yi Peng 3 skulle have slæbt sit anker på havbunden i Østersøen ved begge de to kabelbrud.
På det ene af de to steder er havdybden nemlig op mod 170 meter, og ved den dybde mener Jens Wenzel Kristoffersen ikke, at man har kunnet slæbe et tungt anker over en afstand på mange kilometer.
»Hvis et skib har 150 meter ankerkæde ude, er det så stor en belastning for skibet, at man knap kan hive det op igen, også selvom skibet er stort,« sagde Jens Wenzel Kristoffersen således til B.T. i november.
Yi Peng 3 lå for anker i Kattegat i omkring en måned. Det sejlede videre efter, at kinesiske myndigheder med svenske, danske, tyske og finske observatører til stede havde været ombord og undersøgt forholdene.