Ekspert advarer om ekstremt sadistisk netværk: Er kommet til Danmark
»De har et stærkt had mod samfundet og andre mennesker.«

»De har et stærkt had mod samfundet og andre mennesker.«

Det er ikke nogen ubekendt, at der gemmer sig ekstreme grupperinger og netværk på internettet.
Men ifølge eksperter er nogle af de allergrimmeste nu kommet til Danmark. Det skriver DR.
Der er tale om de såkaldte NVE-netværk (nihilistisk voldelig ekstremisme, red).
Det er sadistiske fællesskaber, der presser unge mennesker til selvskade, seksuel ydmygelse og i værste fald selvmord.
Og som om det ikke er skulle være nok, så bliver videoer af overgrebene delt online – i nogle tilfælde livestreames de.
Ifølge DR er det blandt andet populært at få unge kvinder til at skære såkaldte 'bloodsigns' i sig selv, hvor gruppens alias fremgår, eller skrive dem i blod på væggen.
»De har et stærkt had mod samfundet og andre mennesker. De har ikke nogen vision for et bedre samfund som andre ideologier,« siger Valdemar Balle til Danmarks Radio. Han har undersøgt de nordiske NVE-grupper gennem sin virksomhed Darksight Analytics og står bag rapporten om netværket.
Selvom NVE har flere berøringsflader med det ekstreme højre, så konkluderer en rapport fra antiekstremisme tænketanken ICDE og Valdemar Balles Darksight Analytics, at netværket ikke har en klar religiøs eller ideologisk overbevisning.
PET har også skærpet deres blik på NVE-grupperingerne. I den seneste trusselsvurdering Center for terroranalyse (CTA) under PET har netværket fået deres mest fremtrædende plads nogensinde.
'I en række tilfælde ses gerningspersonerne i tilknytning til voldsfascinerede onlinekulturer, (....). Det kan for eksempel være fællesskaber med udgangspunkt i såkaldt nihilistisk voldelig ekstremisme (NVE), skoleangreb eller incelkultur.'