Regeringen vil i det kommende år sætte ind over for de høje fødevarepriser. Det løftede statsminister Mette Frederiksen (S) sløret for i sin nytårstale torsdag.
Det skal ske ved både at indføre en fødevarecheck i år og ved at sænke momsen, lyder regeringens forslag.
Sidstnævnte forslag er forbrugerøkonom hos AL Sydbank, Ann Lehmann, skeptisk over for.
Regeringen foreslår nemlig ikke bare at sænke momsen på fødevarer generelt, men også at fjerne den helt på frugt og grønt – og dermed gøre momsen differentieret.
»Det er ikke en vej, vi skal nedad. Jeg er modstander af differentieret fødevaremoms, fordi vi i Danmark har enhedsmoms (én momssats, red.). Fordi der kun er én sats er det derfor relativt uproblematisk at indberette moms,« siger hun.
Prisen på fødevarer er steget med 31 procent siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019 og frem til 2025.
I samme periode er den generelle inflation steget 18 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Det svarer til, at en indkøbskurv med fødevarer, der i 2019 kostede 100 kroner, kostede 131 kroner i 2025.
Selvom Ann Lehmann er modstander af differentieret moms herhjemme medgiver hun, at det i teorien godt kan fungere, ligesom det er tilfældet i andre lande.
Det vil dog være både omkostningstungt og 'bøvlet' at erstatte enhedsmoms med differentieret moms, mener hun.
»Der vil komme en masse bøvl og bureaukrati på grund af de mange tvivlstilfælde, der vil opstå, når der skal indberettes moms, fordi satsen ikke er den samme,« siger Ann Lehmann og fortsætter:
»Et nyt momssystem vil derudover kræve nye it-systemer i staten og medarbejdere der skal læres op i det – alt sammen noget, der koster skattekroner,« tilføjer hun.
Ann Lehmann vurderer, at det vil koste 13 milliarder kroner at indføre differentieret moms ved at fjerne moms på frugt og grønt.
Sker det vil besparelsen for en familie på to voksne og to børn være 199 kroner om måneden, viser hendes beregninger.
Ser man bort fra differentieret fødevaremoms og i stedet retter blikket mod nedsættelse af moms på fødevarer generelt, er man stadig ikke helt i mål, mener Ann Lehmann.
Det skyldes, at lettelsen vil gælde alle, hvis den indføres – både millionærer og de økonomisk hårdest ramte – og det er en dyr måde at løse problemet på, mener hun.
I stedet peger Ann Lehmann på nytårstalens andet forslag: nemlig fødevarechecken.
Den skal ifølge statsministerens egne ord, gives til 'pensionister, der ikke har store formuer i banken', arbejdsløse og 'børnefamilier, der ikke har høje indkomster'.
Derfor giver checken en 'hjælpende hånd, hvor problemet er størst', og går direkte til dem, der er hårdest ramt, siger Ann Lehmann.