Ejeren af Bødstrup Gods ser ingen anden udvej.
For den flere hundrede år gamle bygning på Vestsjælland skal rives ned
»Det giver simpelthen ikke mening at bevare en bygning, der ikke har været set efter i så mange generationer,« siger Nicolas Bernhoft TV2 Øst.
Han vil i stedet bygge et hotel- og konferencecenter på grunden, lyder det.
Godsejeren påpeger, at bygningerne simpelthen er for misligholdt gennem generationer – af hans egen familie – til at det kan betale sig at renovere stedet.
Ifølge en tilstandsrapport vil prisen løbe op i mere end 27 millioner kroner, og det er der simpelthen ikke råd til, erkender Nicolas Bernhoft.
Nu skal Teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune tage stilling til nedrivningen. Det sker 9. oktober.
Og selv om man fra kommunal side betragter Bødstrup Gods som bevaringsværdigt, lyder indstillingen, at der skal gives tilladelse til en nedrivning.
Fra politisk side er der nemlig opbakning til at øge antallet af overnatningsmuligheder i kommunen ved at bygge et nyt hotel.
Ifølge Danskeherregaarde.dk blev den eksisterende hovedbygning opført i 1800 »og er en statelig bygning i nyklassisk stil«.