Lyt til artiklen

Efterskolerne oplever dyrere el, varme og vand. Alligevel vil de holde prisen på et ophold nede med tiltag.

Ændringer i kosten, færre bade og aflysning af rejser er blandt de tiltag, som mange efterskoler skrider til for at holde prisen på et efterskoleophold nede.

Det er øgede udgifter til el, varme og mad, der presser efterskolernes budget.

Det fortæller formand for Efterskoleforeningen Torben Vind Rasmussen.

Hans udtalelse kommer på Efterskolernes Dag søndag, hvor landets efterskoler holder åbent hus.

»Der er ingen, der går fri af prisstigningerne, men det er meget forskelligt, hvordan de enkelte efterskoler rammes. Nogle har solcellepaneler og jordvarme, men generelt vil energi fylde mere på budgetterne end tidligere.«

»Jeg tror, at de fleste skoler er pressede på deres budgetter, men der er ro på. På den korte bane kan der være skoler, der har brug for den henstand i energiudgifter, som netop er blevet vedtaget,« siger han.

Som en del af aftalen om vinterhjælp, som et bredt flertal i Folketinget præsenterede fredag, er det muligt også for efterskolerne at indefryse dele af betalingen for el, gas og for nogle også fjernvarme.

Ledelsen på 241 efterskoler mødtes ved et digitalt stormøde i onsdags, hvor de diskuterede de udfordringer, som mange af skolerne står med i forbindelse med de stigende udgifter.

»Skolerne er selvejende og fastsætter selv prisen på et ophold. Blandt efterskolerne er der dog bred respekt for at holde prisstigningerne på ophold på inflationsfremskrivningen på under fire procent.«

»Resten løser vi ved justeringer og ændringer af den pædagogiske hverdag,« siger Torben Vind Rasmussen.

Selv om det er uundgåeligt, at priserne på et efterskoleophold kommer til at stige, er han optimistisk omkring efterskolernes fremtid.

»Efterskolerne er meget bevidste om ikke at sende regningen videre til familierne. Hvis det lykkes, tror jeg fortsat, at efterskolerne vil være fyldt op, for der er brug for dem.«

»Efterskolerne er muligheden for, at de unge kan komme ud af de vante rammer. Det skaber en robusthed, der gør meget ved tilgangen til ungdomsuddannelsen bagefter. Derfor tror jeg fortsat, at forældrene vil prioritere at sende deres børn på efterskole,« siger Torben Vind Rasmussen.

/ritzau/