»Husk nu, hvad Sting synger: 'If you love somebody - set them free!'«
»Hvad ved Sting om det?«
Ordvekslingen falder i en video fra Efterskolernes Forening, hvor skuespillerne Lars Brygmann og Mette Horn spiller et bekymret forældrepar, hvis søn lige er begyndt på efterskole.
Udstyret med natkikkert, puttebamse og et overdrevent omsorgsgen opsøger de sønnen Anton på skolen midt om natten, bryder ind på hans værelse og ender med at sidde på sengekanten og synge godnatsang for deres teenager.
Selv om humoren er tyk, er budskabet ikke til at tage fejl af:
Far og mor: Lad nu jeres efterskolebørn være i fred og giv slip.
Videoen har efterhånden nogle år på bagen, men den holder stadig, når nervøse forældre sender deres poder hjemmefra, understreger formanden for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen:
»Tag dit barn i hånden og giv slip,« lyder det gode råd herfra.
Stadig flere danske unge vælger at tage et eller flere år på en efterskole, inden de går videre på en ungdomsuddannelse.
I denne uge begyndte små 30.000 børn og unge på et skoleophold i 8., 9. eller 10. klasse, hvor de bor sammen med deres kammerater på skolen - langt væk fra mor og far.
Om et år vender langt hovedparten af dem hjem igen med masser af oplevelser i bagagen - modnet af at have prøvet at stå på egne ben.
Men godt 10 procent kommer erfaringsmæssigt til at afbryde opholdet før tid - en del på grund af hjemve.
Og her spiller forældrene en afgørende rolle.
De kan nemlig være med til at forværre barnets hjemve, hvis de griber det forkert an, siger Torben Vind Rasmussen.
»Skulle dit barn være slemt ramt af hjemve, må du for alt i verden ikke bekræfte ham eller hende i, at du også savner dem helt forfærdeligt. Så gælder det om at være 'den hårde forældre' og stå fast på, at barnet skal afsted igen søndag aften,« siger han.
I de senere år oplever efterskolerne, at en del forældre har svært ved at give slip.
»Jeg synes, 'curling' er et træls ord. Der er en curlingkultur i Danmark, men det er ikke det, vi oplever,« siger han og forklarer, at forældre i dag har en helt anden kontakt med deres børn, end man havde for bare 20 år siden.
»Forældreintra fylder for eksempel rigtig meget. Vi er vant til at være i dialog med vores børn og vant til at følge med, og pludselig er den dialog væk. Her bliver efterskolen en brat opvågning, men det er en del af pakken, når man vælger et efterskoleophold,« siger han og opfordrer forældrene til at lade børnene få fred og stole på, at de har det godt på efterskolen.
Flere af landets efterskoler råder da også forældrene til at lade være med at ringe eller skrive for meget til børnene, og et absolut 'no go' er altså at give udtryk for, at man faktisk savner barnet helt vildt derhjemme.
Efterskoleforeningen opfordrer i stedet forældrene til, at de lader skolen hjælpe barnet med problemerne.
»Prøv at vinde tid ved at foreslå, at I kan se tiden an til efterårsferien, og kontakt eventuelt skolen eller den kontaktlærer, der kender dit barn, og få deres hjælp til at løse problemerne,« siger han og tilføjer:
»Lad skolen bruge de værktøjer, de har til at hjælpe med den slags. De har prøvet det før.«
»Du skal som forældre bakke dit barn op i den beslutning, det har taget ved at vælge efterskolen, og ikke bakke det op i det øjebliksbillede, det typisk er, når de oplever et dyk med hjemve.«
Og der er en rigtig god grund til, at forældre ikke skal give efter for den første og bedste indskyldelse at lade barnet droppe ud. Et afbrudt efterskoleophold vil nemlig for mange blive opfattet som et nederlag, understreger Torben Vind Rasmussen.
