Efterforskes af politiet: Buejæger skød ulv i panden
Ifølge et nyt notat fra Aarhus Universitet blev ulven dræbt ved et pileskud i panden. De nærmere omstændigheder efterforskes fortsat af politiet.

Ifølge et nyt notat fra Aarhus Universitet blev ulven dræbt ved et pileskud i panden. De nærmere omstændigheder efterforskes fortsat af politiet.

En 73-årig mand blev i marts måned sigtet af politiet efter at have skudt en ulv i Oksbøl.
Men nu viser det sig, at den 73-årige dræbte ulven ved et pileskud lige i ulvens pande.
Det fremgår af et nyt notat fra Aarhus Universitet, skriver Jyllands-Posten.
Episoden skete, da den 73-årige buejæger den 8. marts var blevet tilkaldt for at aflive en kronkalv, som var blevet påkørt.
Men da han ankom, var en ulv i gang med at trække kalven ind i et skovstykke.
Derfor endte den 73-årige med at trække sin bue og skyde både ulv og kalv.
»I forbindelse med aflivningen var ulven blevet ramt med et pileskud i panden efterladende en pilespids i hjernen og efterfølgende afblødt ved, at dens hals var blevet skåret over med en kniv,« lyder det i notatet ifølge mediet.
Manden senere blev sigtet for for overtrædelse af jagtloven, eftersom ulven vurderes ikke at have udgjort nogen menneskelig fare.
Men ifølge jægeren var ulven i færd med at spise det påkørte dyr, som stadig var i live.
Af notatet, hvori 13 hændelser med nærgående ulve i Oksbøl-området er analyseret, fremgår det, at de nærmere omstændigheder er usikre og genstand for en politiefterforskning.
Men det fremgår, at ulven er en af to ulve, som færdes i området. En af dem mistænkes for at have mistet sin skyhed over for mennesker.