Efterårsferien er lige om hjørnet og dermed også en oplagt mulighed for at komme ud og få en på opleveren med familien.

Men hvor skal man tage hen? Skal man en tur ud i verden eller hellere opleve Danmark?

For danskernes vedkommende er svaret tydeligt. De vil hellere blive inden for landets grænser. Det viser en opgørelse fra Booking.com over danskernes mest søgte destinationer i oktober måned.

Her fremgår det, at danskerne hellere vil opleve København end ellers attraktive feriesteder som både Paris, Rom og Barcelona.

Faktisk er hovedstaden på en førsteplads over de ti mest søgte destinationer.

Ifølge Booking.com handler det om, at de sidste 18 måneders rejsebegrænsninger under corona, stadig sidder i os, og folk derfor vælger at være på den sikre side og bliver hjemme i Danmark.

Og kigger man videre på listen over de mest søgte destinationer, så vælger flere af de danskere, der trods alt vil ud i verden at holde sig inden for europas grænser.

Ja faktisk helst i nabolandet, Tyskland, hvis det ikke skal være i Danmark.