Et passagerfly fra flygiganten Boeing styrtede mandag morgen til jorden i Kina.

Årsagen til styrtet kendes endnu ikke, og det gør Boeings investorer nervøse.

Den bekymring afspejler sig i Boeings aktiekurs, der i dag falder med fire procent. Det skriver Finans.dk.

Helt præcist var det et Boeing 737-fly – en af de mest udbredte flytyper i verden – med 132 passagerer om bord, der mandag morgen dansk tid, styrtede ned i det sydvestlige Kina.

Flyet er tilsyneladende styrtet ned i et bjergrigt område og brudt i brand.

Meldingen lyder, at der ikke er tegn på overlevende. Det skriver nyhedsmediet Reuters.

Det er ikke første gang, at flytypen 737 MAX styrter, hvilket ifølge Finans ikke gør investorerne mindre nervøse.

Boeing har de seneste tre år kæmpet for at genopbygge sin troværdighed efter to styrt med flytypen 737 MAX.

To styrt, der formodes at skyldes en softwarefejl, der tvinger flyets front nedad, uanset om piloterne forsøger at rette det op.

Data, som FlightRadar24 har delt på Twitter, viser, at flyet frem til klokken 06:20:43 holdt en stabil marchhøjde på 29.100 fod.

Dog faldt flyen næsten knap 8.000 meter de følgende 112 sekunder faldt flyet næsten 26.000 fod og ramte klokken 6:22:35 jorden i 3.225 fods højde.