Den enorme vrede over drabet på amerikanske George Floyd rammer nu også danske villaveje, hvor der som regel ellers aldrig sker et kuk.

Rasende demonstranter har ødelagt mindesmærker i USA over historiske personer, som for eksempel den berømte general Robert E. Lee, der kæmpede for sydstaterne under den amerikanske borgerkrig. I England har demonstranter også væltet en statue af Edward Colston, der solgte og transporterede slaver i stor stil.

For få dage siden var Politikens Anders Jerichow så faret i blækhuset, da han var blevet bekendt med, at der i Holte lidt nord for København ligger en vej, der hedder De Conincks Vej.

Det er slemt, da den forlængst afdøde handelsmand Frédéric de Coninck rådede over hele 64 skibe, dengang Danmark havde slaver på De Dansk Vestindiske Øer. Mange af hans skibe sejlede netop med slaver.

Landsstedet Øregård blev oprindeligt opført for midler, der stammede fra de danske slavekolonier på De vestindiske Øer. Politisk kommentator Jarl Cordua, der anes i forgrunden, har intet at gøre med slavehandel.
Landsstedet Øregård blev oprindeligt opført for midler, der stammede fra de danske slavekolonier på De vestindiske Øer. Politisk kommentator Jarl Cordua, der anes i forgrunden, har intet at gøre med slavehandel. Foto: Celina Dahl
Vis mere

»Find et nyt navn til vejen i Rudersdal, som ikke kan mene, at black lives matter, hvis Frédéric de Coninck er et vejnavn værd,« skrev Jerichow.

B.T. har støvet andre vejnavne op, som er opkaldt efter personer, hvis fordums synder med slavehandel ellers syntes helt glemt, indtil denne ballade brød ud. Beboerne på disse veje, som B.T. fik fat i, er ikke begejstrede for tanken om at lave navnene om.

»Nej, det synes jeg, ville være langt ude,« siger Pernille Molin Mathiasen, der bor på Søbøtkers Alle i Hellerup.

Den lille vej er opkaldt efter Johannes Søbøtker, som var handelsmand, vicegeneralguvernør og slaveejer i de danske kolonier. For de enorme formuer, som sorte mennesker tjente i deres ansigts sved, byggede han også landsstedet Øregård, hvor Øregård Museum ligger i dag.

»Jeg kan faktisk godt sætte mig ind i, at det navn kan skabe vrede hos nogle. Omvendt er jeg modstander af, at man bare sletter historien,« siger hun og fortsætter:

»Tiderne har jo ændret sig, og man ser anderledes på tingene i dag, heldigvis. Men jeg synes, det er helt forkert at ændre på de her vejnavne, ligesom det er forkert at ændre i bøger og film. Det var sådan, tingene var engang. Det er en del af historien,« siger hun.

Sådan har Jens Fehrn-Christensen det også. Han har boet i omtrent 30 år på Schimmelmanns Have i Klampenborg. En lille blind vej, som er opkaldt efter den måske allerværste slavehandler i Danmarkshistorien, nemlig Ernst Heinrich Schimmelmann, som ud over at eje cirka 1.000 slaver også blev finansminister i Danmark.

»Jeg vidste ikke, hvem han var, da jeg købte huset. Jeg googlede det for nogle år siden, men jeg synes ikke, navnet skal ændres,« siger han og fortsætter:

Marienborg, som er den danske statsministers embedsbolig, blev opført i 1745 af Olfert Fischer. Det er bygget for de såkaldte sukkerpenge, som stammede fra danske plantager, som brugte slaver.
Marienborg, som er den danske statsministers embedsbolig, blev opført i 1745 af Olfert Fischer. Det er bygget for de såkaldte sukkerpenge, som stammede fra danske plantager, som brugte slaver. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Man kan jo ikke ændre historien, uanset hvor ulykkelig den er. Det ville ikke hjælpe noget,« siger han.

B.T. har forsøgt at ringe til Anders Jerichow fra Politiken for at høre, hvorfor det kunne være en god ide at ændre vejnavne, men han er ikke vendt tilbage.