Tre døgn. Så lang tid anbefales danskere at kunne klare sig selv i tilfælde af en krise.
Men hvorfor lige 72 timer?
Det forklarer Johan Zilmer-Bülow, kontorchef i Beredskabsstyrelsen – og chef for beredskabsplanlægning og krisestyring:
»Det er en samlet vurdering af de scenarier og hændelser, der kan påvirke danskerne. Det er udregnet efter et realistisk worst case scenario,« siger han.
Lørdag præsenterede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og direktør i Beredskabsstyrelsen Laila Reenberg for første gang en række beredskabsråd til danskerne.
Herunder, at man, i tilfælde af en krise, anbefales at kunne klare sig selv og sin husstand i tre dage med forsyninger som vand, mad og medicin.
Hvad skal man forstå ved et 'realistisk worst case scenario'?
»Jamen, det er et forsøg på at ramme inden for det, vi realistisk tror kan hænde i forhold til det nuværende risikobillede og er de vurderinger, vi har i forhold til varighed af en ekstrem vejrhændelse eller i tilfælde af et større cyberangreb- eller nedbrud.«
»Hvis noget ændrer sig markant, kan vi også genbesøge vurderingen.«
Så krig er eksempelvis ikke med i den vurdering?
»Nej, krig på dansk jord er ikke med. Vi forholder os til, at der ikke er en direkte militær trussel mod Danmark, og at Rusland ikke er i konflikt med NATO. Så vi taler om hybride cyberangreb, sabotage, vejrhændelser og så videre. Og så har vi også taget højde for menneskelige fejl.«
Med menneskelige fejl, henviser kontorchefen i Beredskabsstyrelsen til eksempelvis nukleare ulykker, som man dog vurderer som »meget usandsynlige.«
Johan Zilmer-Bülow, hvad skal der ske efter de tre døgn? Lad os sige, at strømmen er lagt ned i en uge. Er der så en plan for, hvad man gør?
»Der ligger ikke en konkret plan, men vurderingen er, at man i de tre døgn som myndighed vil have en meget akut situation, og så kan man på den anden side have mulighed for at kunne frigøre nogle ressourcer til at hjælpe bredere,« siger hun.
Johan Zilmer-Bülow oplyser, at arbejdet med de nye beredskabsråd blev iværksat i foråret i år, og at årsagen til, at man kommer med anbefalingerne nu skyldes en samlet vurdering.
»Det er både i forhold til de ekstreme vejrhændelser i efteråret og vinteren, udmeldinger fra FE i forhold til sabotage og et hævet trusselsniveau for cyberangreb,« lyder det.
B.T. har talt med flere danskere, der vil sørge for, at de kan klare sig i mere end tre døgn i tilfælde af en krise. For eksempel kan Henriette, der er mor til tre, klare sig en måned.
Det kan du læse mere om HER.