Fredag formiddag bekræftede de norske væbnede styrker overfor VG, at man har valgt at evakuere norske soldater i Irak.
Det skete som en reaktion på, at præsident Donald Trump har beordret verdens største hangarskib U.S.S. Gerald R. Ford til Mellemøsten – hvilket har udløst rygter om et muligt på Iran.
Om man har tænkt sig at følge trop i Danmark, er svært at få et svar på. Forsvaret holder nemlig kortene meget tæt.
Til B.T. bekræftes det, at Danmark lige nu bidrager med »et mindre antal stabspersonel og observatører i Mellemøsten«, og man løbende følger udviklingen i regionen.
Man vil dog af sikkerhedsmæssige hensyn ikke yderligere kommentere konkrete dispositioner, lyder det i et skriftligt svar til B.T.
Norge har omkring 60 soldater i Irak og Jordan.
Hvis USA og Iran ender i krig, frygtes det, at amerikanske militærbaser, hvor nordmænd har været stationeret, kan blive et mål, skrive VG.


