En mindehøjtidelighed for den afdøde islamistiske iranske diktator, ayatollah Ali Khamenei, har fået Inger Støjberg helt op i det røde felt.
»Jeg hjælper gerne deltagerne med at komme på det første fly hjem. For de hører ikke til i Danmark,« indleder Danmarksdemokraternes partiformand, da B.T. taler med hende om mindehøjtideligheden.
Inger Støjberg peger på, at mange tusinder er blevet dræbt i Iran de seneste måneder, fordi de demonstrerede imod det islamistiske regime, som ayatollah Khamenei stod i spidsen for.
Han blev dræbt i et amerikansk-israelske angreb lørdag.
Søndag aften deltog en større forsamling mennesker så i en mindehøjtidelighed for den afdøde ayatollah samt de civile iranere, der også blev dræbt i angrebet.
B.T. dækkede mindehøjtideligheden, som fandt sted på Den Røde Plads på Nørrebro i København.

Her blev der blandt andet tændt lys for den afdøde ayatollah, mens flere holdt billeder af ham og græd højlydt.
»Mens iranske kvinder for eksempel bliver dræbt af regimet, fordi de kæmper for deres frihed til at tage deres tørklæde af, så render man rundt på Nørrebro og kæmper for præcis det modsatte,« siger Inger Støjberg og tilføjer:
»Det er fuldstændig forrykt.«
Mindehøjtideligheden handlede også om at mindes civile iranere, der er blevet dræbt, og tage afstand fra det amerikansk-israelske angreb? Er det ikke fair nok?
»Under alt det her er jeg ikke i tvivl om, at der i virkeligheden ligger et had til Israel og den frie verden. Det er besynderligt og begrædeligt, at man bruger den frie verdens rettigheder til at forsøge at undergrave vores frie samfund,« svarer Inger Støjberg.
Hun mener, at mindehøjtideligheden er udtryk for, at der i »mange år er blevet ført en alt for svag udlændingepolitik«.
Dog afviser Inger Støjberg, der var udlændinge- og integrationsminister fra 2015 til 2019, at hun har et medansvar for dette.
»Jeg vil mene, at de langt over 100 stramninger, som jeg gennemførte i min tid som minister, er bevis nok i sig selv,« siger hun og tilføjer, at hun gerne vil indføre endnu flere stramninger, hvis hun igen får muligheden for at blive minister.

Men vil Inger Støjberg gå så langt som at sende deltagerne i mindehøjtideligheden på et fly til udlandet?
I hvert fald ikke lige foreløbig, siger hun. Som det ser ud nu, blokerer de europæiske menneskeretskonventioner nemlig for at udvise flere.
Danmarksdemokraterne mener derfor, at Danmark skal melde sig ud af disse, hvis ikke man lykkes med at få dem ændret inden for de næste fire år.
Ifølge Inger Støjberg handler det om at »få nogle af dem, der ikke kan leve i et frit samfund, sendt hjem igen«.
Det gælder blandt andet kriminelle udlændinge, men også flygtninge, hvis hjemlande nu er blevet sikre igen.
Selvom Inger Støjberg medgiver, at det kan blive svært at udvise udlændinge alene på baggrund af deres deltagelse i søndagens mindehøjtidelighed, mener hun, at man derimod bør sørge for, at deltagerne ikke får dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse.
Og hvis deltagerne så skal ud af Danmark, står hun klar til at følge dem ombord på flyet, fortæller hun.

