Efter massivt CPR-læk: Borgerservice kimet ned
De mange opkald har fået borgerservice i Aarhus til at indtale en ny velkomstbesked.

De mange opkald har fået borgerservice i Aarhus til at indtale en ny velkomstbesked.

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet delte mandag morgen en regulær chok-nyhed.
En uvedkommende har således skaffet sig adgang til navne, adresser og CPR-numre på cirka 8,8 millioner registrerede personer.
Det har fået borgere i Aarhus til at kime byens borgerservice ned, skriver TV 2 Østjylland.
»Vi har fået 30-40 ekstra henvendelser her til morgen, og vi prøver selvfølgelig at berolige borgerne så godt, vi kan,« siger Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus Kommune.
De mange henvendelser har betydet, at Borgerservice har indtalt en ny velkomstbesked på hovednummeret, der siger, at der er ekstra ventetid i forbindelse med lækket.
Borgere ringer især angående frygt om økonomisk svindel, men her kan chefen for borgerservice berolige bekymrede.
Lækket omfatter ikke adgangs-oplysninger til MitID eller bankkonti.