De IT-problemer, som sygehuse i Region Syddanmark mandag havde, er blevet løst.

Det skriver regionen tirsdag.

De syddanske sygehuse oplevede mandag problemer med tilgængelighed til flere it-systemer.

Men fejlen er rettet, og de kan tirsdag tage imod patienter som normalt.

- Udfordringerne skyldtes problemer med validering af brugeradgange mod de centrale it-systemer. Dette er nu løst, og regionen har siden mandag aften omkring kl. 21.30 været i normal it-drift, siger koncerndirektør Kurt Espersen.