Efter at være blevet udsat for hærværk hele to gange på blot én uge har Kerteminde Bibliotek nu valgt at indskrænke deres åbningstider.
Det skriver Kerteminde Kommune i et opslag på Facebook.
I opslaget fremgår det, at der er blevet udøvet hærværk i de sene aftentimer, hvor der er blevet sparket hul i væggen på toiletterne.
Derfor har biblioteket valgt at lukke for adgang efter klokken 18 i weekenderne.
Til en start gælder de nye åbningstider lørdag 1. november og søndag 2. november.
Del:
