Der er observeret gaslækage nær Bornholm, og derfor skulle danske F16-fly undersøge sagen.
Det bekræfter Forsvarets Operationscenter over for Jyllands-Posten.
De danske F16-fly blev sendt afsted for at affotografere området, hvor der er observeret gaslækage.
Sydøst for Bornholm kunne de konstatere, at havet 'boblede' i det område.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Forsvarets Operationscenter og Bornholms Politi, men det har ikke været muligt.
Det var Søfartsstyrelsen, der informerede om gaslækagen i en navigationsadvarsel.
Lækagen er farlig for skibsfarten, og lækagen er sket på den rute, hvor den store gasledning Nord Stream 2 løber.
Men det er ikke bekræftet, om lækagen stammer fra Nord Stream 2.
Sejlads er mandag forbudt inden for et område af fem sømil, svarende til knap ti kilometer, fra gaslækagen, oplyser Søfartsstyrelsen.