Efter flere års ventetid: Nu åbner attraktion
Borgmesteren vil byde officielt velkommen, når dørene til den nye svømmehal går op.

Borgmesteren vil byde officielt velkommen, når dørene til den nye svømmehal går op.

Siden 2018 har Helsingørs nye svømmehal været undervejs.
Tirsdag aften åbner det såkaldte vandkulturhus endelig.
Det sker, når kommunens borgmester, Benedicte Kiær (K), officielt slår dørene op for projektet, som har været planlagt i flere år.
Det oplyser kommunen på Facebook.
Allerede i 2018 blev det indledende arbejde sat i gang, men projektet blev forsinket på grund af høje priser.
Først i 2024 genoptog kommunen arbejdet ved siden af den gamle svømmehal, og nu står det færdige resultat klar.
Helsingørs nye vandkulturhus rummer 3.500 kvadratmeter, tre nye bassiner samt flere muligheder for vandleg, svømmetræning og foreningsaktiviteter.
Tirsdag vil der være gratis adgang til svømmearenaen, og der er plads til maksimalt 500 personer, fremgår det af en begivenhed, som Helsingør Kommune har oprettet i forbindelse med åbningen.