Det gav et sus i maven på Signe Kragh, da han trådte ind på tanken.

Hun kunne nærmest ikke tro på, at det var hendes far, der nu stod foran hende og bestilte ved kassen.

LÆS OGSÅ: Efter Morten Kirckhoffs far blev syg, skete der noget uventet med ham selv: "For to år siden havde jeg ikke haft lyst til at tale med dig"

De havde ikke haft kontakt i flere år. Hverken talt sammen eller set hinanden.

Signe arbejdede på tankstationen i den by i Sønderjylland, hvor begge hendes forældre havde bosat sig efter skilsmissen.

LÆS OGSÅ: Da paramedicineren kiggede Shaka Loveless dybt i øjnene, lærte han noget vigtigt om sin egen farrolle

Mødet med hendes far skete på en særlig dag.

Chokeret over hans skikkelse fik Signe fremstammet: "Glædelig fars dag, far."

Han kvitterede med et tak, og så forlod han tankstationen.

»Jeg blev meget overrasket over at se ham. Vi havde ikke haft kontakt i flere år, og så stod han pludselig der foran mig på en dag som fars dag,« fortæller Signe.

For 29-årige Signe Kragh er fars dag blevet en dag forbundet til mange følelser. Hun har tidligere fortalt sin historie på sin Youtube-kanal og til TV2 Syd.

Hvordan havde du det med sin far, da du voksede op?
»Jeg føler altid, at jeg har været fars pige. Det var i hvert fald det, jeg plejede at sige. Men jeg må da også indrømme, at jo ældre jeg bliver, jo mere glemmer jeg også fra min barndom med min far. Men jeg mindes den som god.«

Hvordan er din relation til din far i dag?
»Der er jo altid to sider af en sag, og jeg har desværre aldrig fået hans side – så jeg kan kun tage udgangspunkt i min side.«

»Mine forældre blev skilt, og jeg boede i mange år på skift hos min mor og min far. På et tidspunkt kommer der en ny kvinde i min fars liv, og jeg boede så kun hos min mor.« 

»Men der sker et skifte i vores kontakt til hinanden, hvor han trækker sig mere og mere. Jeg har ikke haft kontakt til ham, siden jeg var omkring 14 år gammel.«

»Jeg har prøvet at række ud til ham et par gange, for at få en forståelse for, hvad der udløste det. Sidst jeg rakte ud var i 2017, hvor jeg spurgte, om vi ikke kunne snakke sammen.« 

»Men det lykkedes ikke. På nuværende tidspunkt har han nok været mere ude af mit liv end inde i mit liv.«

Hvordan var det for dig at gå igennem det skifte dengang?
»Jeg vil nok beskrive det som mærkeligt. Jeg synes stadig, at det er mærkeligt, fordi jeg aldrig har fået besvaret de spørgsmål, jeg blev efterladt med dengang.«

Hvordan fylder de ubesvarede spørgsmål stadig i dag?
»Det er forvirrende, og så er det ret følsomt, fordi der er noget i mig, der gerne vil have et svar. Jeg har jo rakt ud flere gange for mange år siden. Så det er en underlig følelse at sidde med. Jeg kunne godt tænke mig at få noget afklaring.«

»Jeg kommer nok altid til at være åben over for at lytte til hans side af historien, hvis han en dag kunne have lyst til at lukke mig ind i det.«

Hvordan har du det med fars dag?
»Vi har fejret fars dag engang. I dag er det ret specielt for mig, fordi jeg ved, at han er derude, men at vi ikke har kontakt.«

»I nogle år har jeg følt skyldfølelse over, at jeg kan være ked af det på en dag som fars dag. Eller skuffet. Der er jo mange, som har mistet deres fædre. Jeg har bare ikke kontakt til min.«

»Jeg er meget heldig at have en papfar, som jeg er meget glad for. Ham sætter jeg virkelig pris på i mit liv. Men derfor har jeg stadig underlige følelser omkring fars dag.«

Har du nogle planer for, hvordan fars dag skal markeres?
»I forhold til min egen far, er der ikke meget at fejre. Men jeg har sørget for en gave til min papfar, og så inviterer jeg ham også ud for at spise.« 

»Så han skal selvfølgelig hyldes for at have været der i næsten hele mit liv. Det er jeg meget taknemmelig for, at han har været.«

»Men som sagt, så kan jeg stadig sidde med følelsen af, hvor fanden min egen far er henne.«

Hvad har du gjort for at bearbejde de svære følelser, du har haft omkring din far?
»I mange år gjorde jeg ingenting udover at tale med mine nærmeste i ny og næ. Men for tre-fire år siden startede jeg til psykolog, hvor vi dykkede ned i det.«

»Jeg havde ret svært ved at tale om det førhen uden at begynde at græde. Så nu er jeg for alvor i gang med at bearbejde det. Jeg ville måske ønske, at jeg var begyndt lidt før, men jeg har ikke rigtig haft mod på det.«

Du har fortalt din historie flere gange – hvorfor valgte du i sin tid at være åben omkring det?
»For mig har det været svært at tale med andre omkring mine følelser i det, fordi det selv for veninder kan være svært at forstå, hvad man går igennem.« 

»Men ved at være åben omkring det, var det som om, jeg fik et fællesskab, hvor vi kunne dele og spejle os i hinanden.«

»Det var vildt at opleve, hvor mange andre mennesker, der kunne genkende mine oplevelser, fordi de har stået i noget lignende.«

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv