Færgen 'Superspeed 2' har været involveret i en kollision i forbindelse med, at færgen skulle lægge til i Hirtshals i Nordjylland.
Skibet har fire ture dagligt mellem norske Larvik og Hirtshals, og kollisionen får nu konsekvenser for hele weekenden.
Det oplyser Color Lines', der ejer skibet, kommunikationschef til norske Dagbladet.
Alle dagens afgange er nemlig aflyst, og måske vil det også få betydning for den kommende uges afgange.
»Skibet skal nu til et værft i Danmark for at vurdere skaden. Så må vi se, om der også er behov for yderligere aflysninger,« siger Color Lines koncerndirektør Erik Brynhildsbakken til Dagbladet.
'SuperSpeed 2' kolliderede med bølgebryderen i Hirtshals.
»Nu vil vi undersøge både, hvad der er sket, hvordan og hvorfor.«
»Vi arbejder også på at sørge for vores passagerer, som vil blive tilbudt ombooking,« siger Brynhildsbakken.
Ingen kom til skade, men skroget blev beskadiget over vandlinjen.
Der var heller ikke et udslip i forbindelse med kollisionen.