Resultatet er færre kandidater med uddannelser, som erhvervslivet har et stort behov for, vurderer universiteter og Dansk Industri
Aalborg Universitet lukker syv uddannelser, og Aarhus Universitet lukker to. Københavns Universitet får 120 færre naturvidenskabsstuderende. Og på Copenhagen Business School bliver der 400 færre pladser på studier i finansiering, innovation og ledelse.
Det er nogle af resultaterne af, at regeringen vil reducere antallet af internationale studerende på universiteterne.
En helt forkert metode, mener Dansk Industri. Universiteterne har også svært ved at se logikken i, at de må skære ned på efterspurgte uddannelser i klima, fysik og finansiering.
Baggrunden for reduktionen er, at SU-forligskredsen efter pres fra Dansk Folkeparti i 2013 fik indsat et loft for, hvor meget SU der kan gå til udenlandske studerende. Derfor fik universiteterne efter sommerferien besked på at reducere antallet af internationale studerende med ca. 1.000 fra næste år.
Det er dog ikke helt så ligetil, for universiteterne må ikke forskelsbehandle, så i realiteten må de lukke et langt større antal studiepladser ned på studier med mange udenlandske studerende.
En rundringning viser, at ud over de 400 pladser på CBS, må Aalborg Universitet lukke syv uddannelser for at skære antallet af studiepladser ned med ca. 300, mens Syddansk Universitet må skære 160. På Aarhus Universitet forsvinder 400 engelsksprogede studiepladser. På Københavns Universitet gælder det i alt 140 pladser, og det går især ud over studerende på naturvidenskabelige fag som bioteknologi, klimaforandringer, biologi og fysik, hvor der forsvinder ca. 120 studiepladser.
»Det gør ondt, det her, virkelig ondt,« siger prodekan Grete Bertelsen til Information.
Det naturvidenskabelige fakultet er KU’s mest internationale, og de må derfor skære ned, selv om regeringen har et mål om, at der skal uddannes markant flere i netop naturvidenskabelige og tekniske fag.
Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og videregående uddannelse i Dansk Industri, mener ikke, at regeringens metode giver mening.
»Konsekvensen er, at vi går glip af dygtige talenter, selv om vi mangler folk med de her uddannelser,« siger hun til Information.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ (V) argument for reduktionen var i august, at kun hver tredje af de internationale studerende arbejder i Danmark to år efter endt uddannelse.
Men det argument holder ikke, mener Mette Fjord Sørensen. I stedet burde politikerne have givet universiteterne et par år til at øge fastholdelsen af de internationale studerende, siger hun til Information.
»Selv om fastholdelsen ikke er god nok, så er de internationale studerende stadig en god forretning,« siger DI-chefen.
Uddannelses- og forskningsministeren skriver i et mailsvar til Information, at Danmark er i topti i OECD, når det kommer til andelen af internationale studerende på vores uddannelser.
»Men vi har brug for, at der er en sund balance mellem det antal, der kommer hertil, og det antal, der bliver og bidrager til samfundet. Og den balance har vi ikke fundet, når i gennemsnit kun en tredjedel af de engelsksprogede dimittender fra universiteterne bliver og arbejder i Danmark,« skriver Tommy Ahlers.
