De har brokket sig højlydt. De har kaldt det forkasteligt. De har tvivlet på, at de ville blive hørt.
Men nu sker det.
Arvinger får nu tilbagebetalt den ejendomsskat, som deres afdøde har betalt for meget siden 2011. Det fremgår af et nyt lovforslag, som Skatteministeriet netop har sendt i høring.
»Det var dejligt,« udbryder Linda Kania, 73 år og fra Nykøbing Falster, som nu vil få tilbagebetalt den ejendomsskat, hendes afdøde mor har betalt for meget.
Linda Kania er langt fra alene.
Arvingerne i hele 17.000 dødsboer vil ifølge lovforslaget nu automatisk få sat pengene ind på deres konto, når skifteretterne har genåbnet dødsboerne og behandlet sagerne.
Samlet kan tilbagebetalingen løbe op i et stort trecifret millionbeløb.
Det er penge, som staten ellers havde tænkt sig at beholde under låg i statskassen, indtil B.T. i en række artikler i efteråret 2020 afdækkede sagen og påviste fejl i Skatteministeriet (se grafisk fremstilling af fejlen i slutningen af artiklen).
Skatteminister Jeppe Bruus siger i dag:
»Med lovforslaget sikrer vi tryghed for, at arvinger får pengene tilbage, hvis der er betalt for meget i boligskat. Det er rigtig gode nyheder.«
Linda Kania ser frem til, at pengene kommer ind på kontoen. Hendes mor døde i 2019 98 år gammel og havde siden 2011 betalt cirka 15.000-20.000 kroner for meget i ejendomsskat som følge af Skats pilskæve og alt for høje ejendomsvurdering af hendes hus.
»Jeg synes jo, at det er unfair, at staten havde tænkt sig at beholde pengene. Så det er da dejligt, at der nu endelig sker noget,« siger Linda Kania.
For at forstå, hvorfor Linda Kania og arvingerne i de 17.000 andre dødsboer nu får tilbagebetalt den ejendomsskat, som deres afdøde pårørende har betalt for meget, skruer vi lige tiden tilbage:
Historien er kompleks og begynder helt tilbage i 2013.
Her rettede Rigsrevisionen og statsrevisorerne en sønderlemmende kritik mod Skat for at lave pilskæve ejendomsvurderinger, der betyder, at hundredtusindvis af danskere har betalt for meget i ejendomsskat siden 2011.
For at rette op på skandalen besluttede et bredt politisk flertal i november 2016, at boligejerne skal have pengene tilbagebetalt, når de nye og mere retvisende ejendomsvurderinger er klar. Bare ikke arvingerne. Det kunne nemlig ikke lade sig gøre, lød det fra Skatteministeriet, indtil B.T. gik ind i sagen.
Og det er ikke småpenge, boligejerne skal have tilbage. 715.000 boligejere skal have i alt cirka 14 milliarder kroner tilbage.
I gennemsnit svarer det til cirka 19.500 kroner, og forudsat at arvingerne får det gennemsnitlige beløb, vil arvingerne i de 17.000 dødsboer få tilbagebetalt i alt cirka 331 millioner kroner.
I efteråret 2020 gik B.T. i en række artikler ind i sagen og påviste fejl i et afgørende notat fra 2016 om sagen fra Skatteministeriet. Det fik Skatteministeriet til at genvurdere sagen, og nu kan og vil skattemyndighederne altså udbetale pengene til de mange tusinde arvinger, siger skatteminister Jeppe Bruus:
»Jeg synes, vi er landet på en god model, der først og fremmest tager hensyn til arvingerne.«
Loven vil ifølge lovforslaget træde i kraft 1. juli i år.
Skatteministeriet har i lovforslaget indført en bagatelgrænse på 1.500 kroner. Det betyder, at arvinger, der har mindre end 1.500 kroner til gode, ikke vil få udbetalt pengene, da det vil blive for dyrt i forhold til de administrative omkostninger.
Skatteministeren har på forhånd sikret sig flertal til lovforslaget i forligskredsen bag ejendomsvurderingsloven.
For at gøre det administrativt smidigt at udbetale pengene, vil der ifølge lovforslaget ikke skulle betales skatter eller afgifter af de tilbagebetalte beløb. Udbetalingen vil arvingerne vil begynde i år.
Det vil ifølge lovforslaget koste omkring 35 millioner kroner i administrative omkostninger at få sendt pengene ud til arvingerne.
Tilbage i Nykøbing Falster glæder Linda Kania sige over, at det lykkedes at få politikerne på Christiansborg til at ændre kurs.
»Det bliver dejligt, når der ligger et brev i postkassen om, at det er faldet på plads,« siger hun.
